Frandse

Min minizoo

2007-10-09T12:39:00.000+02:00

Har lige på ferien fået spørgsmålet - Hvorfor har du så mange dyr?

Det er jo egentlig et godt spørgsmål og det bedste svar er nok at jeg syntes de er spændende. Enten som de bare er eller til ved at avle efter bedstemte faver. Så syntes jeg et der hyggeligt at hive et lille stykke natur ind i vores lille hjem.

Og har jo så mange dyr? Jo, jeg har da flere end de fleste:-)

Lige pt. har jeg:

Katte;

Mille og Kahvi

Mille - alm huskat
Kahvi - britisk short hair
Guldhamster;
Cirkeline - Gylden tortie hvidbåbdet
William - Creme hvidbåndet langhåret
Simon - Dove
Hestespringer;

Viktor

Viktoria

Begge

Ørkenrotter;

Strit

Dem er der to af begge hedder Strit, da jeg ikke kan kende forskel:-)

Buskhalemus;

Hr Brombør

Fru Hindbær

Det var et lille udsnit af de dyr jeg har lige nu - tro vidst vi skal til at kigge os om efter en gård, hvor der kan blive plads til alle dyrene.

Den skønne ferie

2007-10-04T13:05:00.000+02:00

Er lige kommet hjem fra den skønneste ferie. Den var ikke så lang men bare så dejlig.Vi har været i Wien i 6 dage, byen er bare dejlig, skønt med sporvogne :-) Vi var der dels som turister og for at mødes med nogen der boede der nede. En virkelig god kombination og dejligt at blive vidst rundt, så man kom ud over de meget turistede steder. Der er blevet grint, talt og grint lidt mere og så bare ellers suget indtryk til. Vandrede gennem store bygninger, hånd i hånd, snakkede og snakkede. Ingen ting på denne ferie gik galt. Vi har bare været sammen og været i nuet. Nu skal der kigges billeder, for men 650 billeder er der nok nogen der skal slettes :-)
Lige hvad jeg kunne bruge.

Så er de valgt

2007-07-20T13:28:00.000+02:00

Ja, og det blev ikke os - men barnet har fået sig et par forældre nu.
Eller nævnet har udvalgt et par - de har endnu ikke sagt endenlig ja - men hvem gør ikke det?
Så det tørres øjne og snøftet i det lille hjem. Øv øv øv

Og til Stina, jo jeg sælge ud af billederne.
Så giv gerne et bud:-) Kig evt også på www.maleri-online.dk efter AnneK

Stadig intet nyt

2007-07-17T18:24:00.000+02:00

Ingen ting endnu - man skulle tro det er løgn det forgår sådan i et land som danmark.

Sidste nyt er at dem der skal undersrive nogle papir så barnet kan blive bortadopteret er på ferie.

Og ingen tidsfrist. Vi må bare vente og vente, ringer dog igen fredag.

Imellem tiden maler jeg lidt - her er sidste "værk" For Bi ?

Der er snart ikke plads til flere billeder her hjemme.

Lidt for spændende?

2007-07-09T22:30:00.000+02:00

Jeg ved slet ikke hvor meget jeg kan skrive her.
Men lige nu sidder der ude i landet x par - for hvem livet er sat lidt på standby.
De har som os sagt ja til en et barn, men specielle behov. Og lige nu er det så ved at blive afgjort hvem der er vil blive de bedste forældre til dette barn.

Vores liv er vikelig en prøve lige nu.
Det hele startede for 13 dage siden. En ganske almindelig dag hvor dagens højte punkt var akupunkttur – troede jeg endtil jeg blev sendt ind og hente nyt fjernsyn. Et rigtig fedt fjernsyn, der gør at vi ikke længer har et husalter, men en lille ting på væggen, som ikke fylder noget. På vej ind til byen tømmer jeg lige postkassen og der ligger et brev fra Adoptionsnævnet – tænker så kom beskeden om at vores sag er henlagt og brevet bliver lagt ned i tasken. Og afsted ind til byen efter fjernsynet.
Vel hjemme igen ringer jeg lige op til manden, for at sige at vi har fået brevet og at han godt kan ringe og bestille tid til lægeundersøgelse. Så spørger han om jeg har åbnet brevet, næhh det har jeg da ikke. Så gør det lige siger han og jeg åbner og begynder at læse højt.
Til alle på den danskeliste xxx xxx.
Jeg var helt paf, vi får sagt farvel og ses om en time når du kommer hjem.
Så skulle der tales og snakkes og det blev der. Og vi havde en masse spørgsmål som vi ringede ind og fik stille den næste dag, og så skulle vi beslutte om vi mente vi kunne klare denne opgave og om vi mente barnet ville få det bedst hos os eller noget...
Vi besluttede at vi godt ville være forældre til dette vidunderlige barn og at vi vil være heldige for at få det. Så det ringede vi ind og fortalte – vi var vidst nok de første... Nu skulle svar fristen så lige udløbe og vi ville snart høre noget om en uge ville vi få noget af vide. Vi ringe d. 21 og fik af vide at vi ville høre noget, måske d. 29, men eller mandag eller tirsdag d. 2. eller 3. Det var virkelig noget svære dage... Er stadig noget svære dag... Vi har flere gange være i telefonisk kontakt med adoptionsnævnet. Først gik ssagsbehandleren på ferie – fik fat i en der ikke kendte noget til, hun fandt dog ud af noget. Så får vi af vide at afgøreslen ikke er blev traffet pga ferie i nævnet og at de har manglet materiale. Vi har i dag stadig intet hørt.
Tro selv at vi ikke det ikke er blevet os, og at det par der har fået barnet, nu taler med børnelæge og psykolog, inden de ska lsige endelig ja.
Jeg håber snart at de skynder sig – så der kan komme en afgøresle.
Det her er det til dato hårdeste vi har været igennem – hormoner, negative blodprøver, undersøgelser til at blive godkendt er vand i forhold til dette. Jeg er så meget ved siden af mig selv, vil bare så gerne have en afgørelse så vi kan komme videre.

Udstilling

2007-01-28T15:08:00.000+01:00

Hvad man dog ikke bruger tiden til...

Men i går, lørdag, havde jeg Kahvi på hendes første udstilling (og min). Og det gik faktisk rigtig godt. Hun fik en Ex1 - hvilket betyder at hun blev den bedste killing inden for hendes race og farve (der var to killinger :-) ). Så blev hun nr 2 til BIV, hvilket vil sige at på tværs af alder og køn og klasser blev hun nr. 2 inden for hende race og farve. Den sidste placering hun fik var at hun var udvalgt blandt dommeres favoriter - dommeren havde udvlagt to killinger som hun ville se igen - Kahvi og en Aby - de fik begge meget ros og havde kun små ting - men Kahvi tabte pga at hun var umulig at holde:-)

Det var bare en rigtig god dag, men rigtig mange dejlige katte-mennesker og en masse katte-snak og ikke mindst rigtig mange dejlige katte.

Er foråret på vej?

2007-01-03T18:39:00.000+01:00

Sidste fridag inden arbejde kalder. Ja, det var jo været en noget længere ferie end mange andre.
I morgen torsdag er min første arbejdsdag i det nye år. Så den måtte jo udnyttes. Det var meningen at jeg ville have været ude og gå en tur, men så kom lysten til at male i stedet for.

Sådan startede det, men der kom hurtigt fart på og efter 2-3 timer, var der et resultat.

Se hvad der kan ske på få timer:-) Så kom det store øjeblik hvor det skulle skilles ad, det var jo 3 billeder der var blevet malet på en gang.

Så nu mangler vi at finde ud af hvordan de/det skal hænge. Men der er kommet liv på væggen nu.

Jeg er her stadig

2006-11-13T13:43:00.000+01:00

Og ved rigtig godt mod...
Jeg har bare ikke haft brug for at skrive, som en del i det ikke at tænke på adoption hver dag. At det ikke er lykkes er så en anden ting, men det er komme ned på et meget mere håndterligt niveau. Jeg har nydt bare at arbejde og bruge min tid på det.
Og så har jeg hold ferie her i sidste uge og det vare bare skønt. Nu er jeg virkelig klar igen.

Og især klar til julen - det er virkelig snart jul. Og i år får jeg lov til at holde jul - den første jul jeg skal holde, det er næsten et mirakel i sig selv.

2. måned i bunken

2006-07-18T12:08:00.000+02:00

Så er der 10 måneder endnu – måske lidt mere nogen gange kan der gå længere tid inden man bliver smidt ud af bunken. Jeg ved ikke helt hvad jeg håber på – det plejer at betyder at de venter at der kommer et barn der passer til én. Denne månedens shopping, var efter en slynge. Har et vennepar, der har rigtig mange slynger, så der var vi hjemme og få en fremvisning af mange forskellige, få fortalt både fordele og ulemper. Det er jo rart med noget personlig erfaring og lidt sjovt så den de ville anbefale til nybegynder og til et barn fra 6 måneder og opefter var den sammen, som jeg var faldet for. Så nu skal vi bare blive enig om farven den skal have. Den røde var ret flot, men syntes Mr K at det er ok at gå rundt med en rød slynge? Kan en dreng ligge i en rød slynge? Lilla, orange og mørkeblå, dem kan jeg ikke lige. Så er der lyseblå, den er fin, men kan i pige ligge i en lyseblå? Kan man sy lyserøde blomster på den? Ja, der er mange spørgsmål der skal tages stilling til. Hvor er det dejligt. Det ville være noget nemmer hvis der bare var en i en mere neutral farve, som råhvid. Så når vi er blevet enig om farven skal den bare bestilles, så er den klar. Vores første slynge bliver en Ringo slynge.

Så er der noget andet udstyr vi nok også snart går i gang med bleer, eller det vil sige vi skal finde ud af om vi virkelig skal bruge stofbleer eller bare skal bruge de almindelige engangs papirbleer. For og imod modtages MEGET gerne.
Ja, det var et meget mere vellykkede barneudstyrs shoppen end sidste gang, tingene falder mere og mere på plads. Må dog indrømme at jeg er begyndt at forberede mig på at vi om 10 måneder skal igennem endnu en godkendelse denne gang til udenlandsk barn. Vi skal jo lige på kursus, som vi ikke kunne få lov til denne gang og det falder jo sammen med de nye regioner lige er kommet i gang og at amterne derfor er nedlagt – det skal vi nok få meget sjovt ud af – men kan jo altid blive positivt overraskedeJ

Livet i bunken

2006-06-19T15:21:00.000+02:00

Ja, sommeren er da over os - hvor er det fedt med solskin og sommervejr.

Vi har nu overstået den 1. måned i ventebunken og det er gået meget bedre end jeg havde ventet - der har også været meget travlt. Vi har jo valgt at vi vil "fejre" hver måned der går, men et lille bitte ind køb - max 500 og gerne bare 50-100 kr. Denne måned har vi så købt en tiger-sutte-klud, det var Mr K´s valg. Jeg var simpelhed for skuffet til at ville købe noget. Jeg ved slet ikke hvad der skete, men det blev på ingen måde den oplevelse jeg havde håbet på - og jeg kan ikke give Mr K skylden... Vi startede dagen med at sove længe - jeg var kommet hjem fredag aften fra en uge i Århus - stod op kl 9 og besluttede at vi ville tage til Køge og spise Brunch, så det gjorde vi og det var rigtig hyggeligt at sidde uden for og se på folk, mens vi holdt i hånden, sidste pandekager og drak cafe latte. Da vi var færdige skulle vi så ned i den lokale "Kære børn" og jeg kunne ikke tænke på andet end at nu er det lovligt, JEG må gerne kigge på babyting og købe noget. Men men det vare slet ikke fedt. Jeg havde forventede at jeg ville komme hjem med en lang liste over hvad jeg simpelhed måtte eje for at kunne leve, men det føltes så tom. Så Mr K valgte en meget sød sutteklud og gjorde alt for at vise at han godt ville være med og det var hyggeligt og det var til vores barn, men intet bed på mig. Problemet var nok at jeg jo ikke kunne købe barnet - hvad skal man med alle de ting??? Det er jo barnet vi skal have, om det kommer til at ligge på en puslepude med terner eller striber kan vil være lige så godt som et dejlig blødt håndklæde? Og det eneste jeg rigtig gerne ville kigge på havde de ikke. Jeg ville gerne prøve at havde fingrene i en Silver Cross barnevogn, sådan en er jeg nemlig faldet for - er selv blevet kørt rundt i sådan ene:-) Men det kunne jo være rart at se om den er god at køre med... Så det er hvad næste måned shoppe tur skal bruges til kigge på barnevogn og ikke mindst slynge. Så gode råd modtages gerne om især slynger...

Så er jeg ellers blevet moster d. 6. maj til en lille bitte pige født i uge 26, så det var lige 14 uger fortidligt. Hun vejede 940g ved fødslen, men hun ville overleve det eneste hjælp hun har fået er Cpap men ilt, kun lidt mere end der er i luften og pencilen. Hun har ligget i kuvøse, men bare været så fin. Lige nu vejer hun 1250g og inden hun begyndte at tage på kom hun ned på 770g, så hun klare sig rigtig godt nu. Men det har jo betydet at min søster har været og er rigtig meget på hospitalet, så de tre andre børn hun har, har haft rigtig meget brug for moster Anne - det har jo været dejligt, men hold da op hvor er det bare irriterende at jeg lige nu har fået arbejde, det plejer jo altid at være mig der bare kan tage op og bor hos min søster når der har været problemer. Men de klare den alle sammen. Mr K og jeg tager så ungerne med på ferie, så vores romantiske cykel/telt-tur til Bronholm er nu blevet lavet om til familie ferie i Hasle feriecenter i eget rækkehus. så lige pludselig er vi en familie på 5:-) Mine søster børn er en dreng på 15, en på 9 (Han har ADHD) og en pige på 4, så der skal vi nok få noget at se til, men jeg glæder mig så meget til den ferie. Og det vilde er at ungerne også glæder sig, pigen ville gene af sted med det samme, drengen på 9 er lidt bekymret for 5 kvarter i bussen og den ældste syntes at de "små" skulle blive hjemme og ikke stjæle hans Moster og onkel - super dejlige unger.

Første kandidat

2006-05-27T19:27:00.000+02:00

Det er altså rigtig vi er blevet godkendt til at adoptere – super skøn. Fredag kom det længe ventede brev fra amtet, men vores godkendelse. Så nu har vi også papir på det. Sammen med godkendelsen var der også et resumer af vores sag og den var bare så fin – syntes vi.
Sidste sætning i resumeet lyder:
”Ansøgerne synes at være meget motiveret for at få barn i deres liv nu, mens de har lysten og kræfterne til det.”
Så var der ikke et øje tørt.
Vi er bare så glade og det er nu virkeligt. Vi har besluttede at vi vil fejer hver måned vi har været i ”ventebunken” med at gå ud og købe en ting – til det kommende barn. Da vi jo ikke ved noget om barnet andet at vi er godkendt til et mellem 0 og 36 måneder, så er der jo en stor begrænsning i hvad man kan købe. Men vi skal jo også til at finde ud af hvad det er man lige skal have for at have et barn i sit hjem, lige nu har vi ingen ting.
Første kandidat til 1. måned i ”ventebunken” er Ox, han har så korte arme at han må bruge ørerne til at kramme med. Men nu må vi se, Søren skal lige være færdig med eksamenerne, så skal vi ud og kigge forretninger. Så det må lige vente 14 dage endnu, men det går nok også.

Så er den endelige godkendelse kommet

2006-05-12T00:46:00.000+02:00

Det er bare så skønt. Vi blev i dag kl 16:20 ringet op at fik den fantastisk nyhed at vi var blevet godkendt.
så nu er det bare at vente...

Længe siden

2006-04-13T18:02:00.000+02:00

Det er jo super længe siden jeg sidst har skrevet, men tingene køre bare der ud af.
Samtalerne er overstået, rapporten efter samtalerne er gennemlæst og kommenteret. Det hele er ind sendt til amtet og vores sag skal på samråd d. 11. maj og vi for svaret d. 12. maj. Den 12. maj, endelig kommer der en afgørelse.
Fru sag har faktisk være super sød og menneskelig. Hele processen er været en oplevelse at skulle igennem og vi har da lært en del om hinanden, noget vi begge vil se tilbage på som et godt minde om vores vej til at blive en familie.
Resultatet vides jo endnu ikke – men jeg vælger at tro på det. Kan slet ikke forstille mig hvad vi gør, hvis det ikke går. Så den mulighed er ikke åben, der er en afgørelse og det er en godkendelse.
I dag har jeg fået ordnet alle vores papirer omkring adoption og der mangler kun det brev der giver os den endelig godkendelse – det føles så godt.

Så har jeg fået arbejde, eller det vil sige jeg har kontrakten liggende, den er endnu ikke underskrevet, men det er vidst bare en formalitet. Jeg er lige nu i praktik i virksomheden og starter arbejdet d. 24. april og det er jo lige om lidt. Så det må vidst siges at det bare kører.

Næste skridt

2006-02-01T07:49:00.000+01:00

Så er næste skridt taget i retningen mod et barn. I går var vi af sted til samtale i amtet med kære fru sag. Og tænk sig hun var helt menneskeligt – he he.
Det gik rigtig godt. Jeg har det ligesom når en eksamen er overstået. Jeg syntes selv det gik rigtig, rigtig godt, men frygter da den endelig karakter.
Hvad talte vi så om? Jo, Søren og jeg fortalte om vores barndom i ca 1½ time hver. Og jeg kunne godt have blevet ved. Jeg må dog sige at jeg nu og i går aften var fuldstændig flad. Helt helt flad og føler at jeg kunne sove i 100 år. Men lige om lidt kommer mit jobsøgnings netværks-gruppe og så skal vi ellers arbejde med hvad vi dog skal gøre for at få et job. Ikke er jeg ikke har nok at lave de næste mange uger. Jeg skal starte på noget efteruddannelse i 5 uger, der bliver fuldt op af en 5-ugers praktisk og så påstår dem der laver det at der er job-garanti, men nu må vi. Det bliver en hetl ny ting at jeg skal ud af døren hver morgen i de næste 10 uger.

Og næste ting der skal ske i adoptionen er at vi skal have hjemmebesøg d. 6 marts, hvor vi skal tale om vores:
Erhvervsliv – det må vidst mest blive fremtid
Barnløshed – hvordan har vi sagt farvel til bio-barnet
Ægteskab – hvorfor os?
Fritid – hvad laver vi eller
Så både os og Fru sag håber vi kan nå det hele på det møde, så vi kan se at blive godkendt. Så med lidt held kan vi komme på samråd engang i april.

Lykke

2005-12-19T16:37:00.000+01:00

Ej, hvor har det været en dejlig weekend. Jeg er bare så glad, jeg tro på at der derude er et barn til os. Og at vi nok skal bliver godkendt. Denne godkendelse vi fik i fredags var bare den første i en lang række. En slags fase 1 godkendelse. Nu er de praktiske ting på plads som vores økonomi og sundhed, som jo er ting man ikke kan gøre meget ved (eller jo har jo tabt 17 kg).
Jeg må indrømme at jeg ikke er i tvivl om at vi er i stand til at tage vare på et lille barn og at en sagsbehandler godt vil kunne se det. Dette betyder jo ikke at jeg ikke vil være nervøs for at få svaret når vi når så langt. Langt det er der endnu til vi er ved målet eller sådan føles det. Men en lettelse at vi nu er nået så langt som vi er.
Hvad skal der til at ske nu?? Ja, det er lidt af et spørgsmål. Men lige nu venter vi på et brev fra amtet, hvor vi så vil blive indkaldt til fælles-samtale. Ja, det er en fællessamtale, selvom at vores kære Fru sag (vores sagsbehandler) fortalte sidst da vi mødte hende at vi efterfølgende skulle til ene-samtaler, så skal vi altså til fælles, hvilket jeg er så taknemmelig for, jeg ville hade at sidde der alene og ikke at vide hvad Søren siger. Nu er vi der begge, det er dejligt. Nåh, men i brevet vi venter på ligger der ud over godkendelsen også en tid til den første fællesamtale, som vil finde sted i slutningen af januar eller starten af februar. Der er rigtig lang tid til – men jeg vender mig vil til at vente? Måske, men når den endelig godkendelse er i hus, så skal vi måske vente et helt år på ingen ting! Lyder det ikke ulideligt? Det gør det faktisk, men nu vil vi altså forsøge og sådan er det, men havde jeg haft arbejde og havde brylluppet være afbetalt, så var vi nok gået direkte over til udenlandsk adoption, der er ventetiden jo en garanti for et barn.

JUBIIIIIIIIII

2005-12-16T14:17:00.000+01:00

Er bare så glad - vi er blevet godkendt til at gå videre. Så vi er nu et kæmpe skridt på vej til ønske barnet. Hvor føles det dejligt. Håber i alle der ude i det danske land, må have en fantastils weekend.

På fredag...

2005-12-11T11:54:00.000+01:00

Endnu en fredag ser ud til at skulle komme med en skæbnesvanger afgørelse. Vi skal for anden gang op på samråd. Så må de se om vi har penge nok og om de vælge at tro på speciallægens afgørelse. Kan dog ikke tro andet end at vi nok skal gå igennem. Vi kan jo ikke gøre noget ved økonomien – så længe de idioter ikke vil ansætte migJ - og der var absolut intet at komme efter med mit helbred.
Så egentlig burde jeg være helt cool, men ak nej, sådan ser virkeligheden bare ikke ud, jeg er total stresset. Og så er jeg jo også begyndt at bekymre mig om ene samtalerne. Hvordan er nu lige man fortælle om hvordan vi klare en uoverensstemmelse? Hmmm jo ser I, jeg bliver vildt sur på Søren og havde vi haft nogle døre i lejligheden så ville jeg gå fra rum til rum, med kun det ene formål at smække med dørene. Alle helst burde vi have en boksepude, jeg kunne slå på. Har på fornemmelsen at den ikke går. Men jeg bliver vildt hidsig, men kunne jo aldrig finde på at opføre mig sådan hvis der var et barn i nærheden. Det ved jeg for jeg har været bonusmor og man kan virkelig beherske sig for man vil jo ikke skræmme barnet. Så jeg leder virkelig efter en anden forklaring, en anden måde at sige det samme på som det ikke er en løgn. Jeg nægter at lyve, jeg vil virkelig have at det er Anne og Søren der bliver godkendt og ikke et glansbillede af os. Hmm jeg er ellers ret god til at lyve, folk kan ikke se det på mig, men det skal altså være nogle små ubetydelige løgne. Tro ikke jeg kan når det kommer til en så vigtig ting. Måske skulle jeg virkelig prøve det med en boksepude? Altså det der sker, er jo at jeg har så meget energi, jeg bare må have ud.
Har I nogle gode omformuleringer af at skændes højlydt, så det ikke lyder sådan, så modtages de med kyshånd. Syntes måske også at det er vigtigt i denne sammenhæng at det er sjælden vi er uenig, så det er ikke så tit at det brænder på her hjemme.

Pisse, lort og tissemand...

2005-12-10T12:23:00.000+01:00

hmmm hvilken besøgende mon jeg får med overskrift???

Men jeg fik ikke jobbet, grundt? Noget jeg ikke kunne/kan kæmpe imod, folk fra udlandet med mange årserfaring... Øv øv

Så nu skal jeg til at skrive ansøgninger igen, gider ikke, må vidst heller lade være med at skrive dem i dag.

Eller også kunne det være?
De ville nok lyde noget med

"Tag mig, tag mig, jeg kan ikke få andet..."

Så sker der noget igen.

2005-12-06T14:32:00.000+01:00

Jeg har været til special læge og alt var fint. Så der er ikke noget at komme efter. Vi har ydfyldt budgetskemaerne og de er også sent til amtet og de har modtaget alle papirerne, så vi kommer med på samrådet d. 15. december og vi kan så ringe ind d. 16. december og få svaret. Det bliver rart at vide om man kommer videre.

Og jeg har været til min første job samtale, og det gik rigtig godt. Jeg matchede dem 110% på det personlige plan, sådan rent kemimæssigt og havde de rigtige holdninger til det at arbejde som de ønskede. Så det var jo rigtig godt. Jeg ved så ikke om jeg har faglig erfaring nok til stillingen, nu når jeg ved at de skal have samtale med 2 fra udlandet, men nu må vi se. Jeg har gjort det bedste jeg kunne. Jeg skulle gerne få svar på fredag.
Og min vægt er bare for nedad gående, mit BMI er nu på 32,9, så det er skønt.

Det perfekte forhold

2005-11-23T14:23:00.000+01:00

Jo, jeg er her skam endnu, har kun smidt 4,7 kg men det går da den rigtige vej – bare alt for langsomt. Jeg har haft travlt med arbejde og sygdom øv øv. Har lige haft mistede stemmen og så hostede så ingen har fået sovet de sidste par dage. Men emnet for nu er ”Det perfekte forhold?”.

Mange af vores venners ser vores forhold som perfekt, det er jo i sig selv meget pænt af dem, men problemet er bare at de ikke har tid til at lytte, når der er problemer. Og selvfølgelig har vi problemer som alle andre. Et par forhold er jo et samarbejde og her er der tale om et meget tæt samarbejde. Det skal da give problemer, men heldigvis også rigtig gode resultater.
Hvorfor ser vores forhold perfekt ud? Jeg kan da godt se at vi har det rigtig godt og det kommer da klart af at vi er sååå gode til at tale sammen, vi har det begge rigtig godt med at have en hjemme-base, vi er ikke nogen der skal rundt til alt muligt, vi elsker at have gæster og hygge. Vi er begge interesseret i hvad den anden laver og bruger tid på hinanden. Og det er da rigtig rart.
Kommunikation er for mig et vigtigt kodeord til et godt forhold, vi var aldrig nået igennem fertilitetsbehandlingerne uden at kunne tale sammen. Og her ”på den anden side” er der meget bedre og vi har fået en masse tid i ”overskud”. Så hvad skal denne tid bruges til? Vi havde faktisk ikke lagt mærke til at vi havde fået mere tid, for her for nylig. Vi sad en aften og talte om Sørens bror og hans kæreste, de er par år ældre end os. De bruger meget tid begge to på ting hver for sig, arbejde, sport og anden fritids-ting. Jeg kunne godt mærke på Sørens at der var noget der gik ham lidt på. Og til sidst kom det også ud, han mente at jeg ”tvang” ham til at være hjemme og at han ikke kunne gøre hvad han ville. Først blev jeg vildt ked af det, for det kunne jeg slet ikke forstå, for jeg syntes jo netop at han for tid til at lave det han vil. Men emnet blev droppet. Jeg brugte der efter rigtig meget tid på at finde ud af hvor det kom fra. Jeg prøvede at tale om det med en rigtig god veninden, men lige pt. er hun single og vild deprimeret over at alle hun kender er gift, køber hus, køber sommerhus, er gravid eller i gang med at adopterer. Så hun var slet ikke til at tale med, så følte mig bare så alene. Men lige pludselig gik det op for mig hvordan det hele hang sammen. Søren mener at når han er hjemme og sidder og arbejder foran computeren, så er han hjemme og vi hygge os sammen, hvis jeg også sidder med min computer. Og det er jo lige her det går galt, for der syntes jeg jo at Søren for tid til at lave hvad han vil. Da jeg spurgte ham om det var sådan det hang sammen, fladt ti øren helt på plads. Så nu er han blevet klar over at det er at hans valg når han sidder foran computeren og bare det at han har et valg har gjort at han er blevet meget mere nærværende over for mig og vi har begge fået rigtig meget ud af det. Men det havde været rigtig rart hvis jeg kunne havde vent det med en veninde, men vi har jo bare det bare perfekte forhold. Helt ærligt, hvordan kan vi have det perfekte forhold? Jeg har temperament for et helt fodboldhold, og vi skændes og lufter vores meninger, men måske er det netop det der gør det? Jeg kunne jo bare lade vær med smide med tingene og havde jeg kunne smide Søren havde jeg nok gjort det :-) Men det havde jo ikke fjernet problemerne, nu bliver de ryddet af vejen og vi er nok kun uvenner i max 1 time. Jeg er bare så træt af at få smidt i hoved at vores forhold er perfekt, når man nu lige har brug for at tale om hvor uperfekt det hele er.

Det virker sku...

2005-10-31T15:33:00.000+01:00

Ja det virker som overskriften siger:-)
Altså DDV teorier, jeg har, på en uge, tabt 1,4kg så det går jo helt sikkert den rigtige vej. Det er jo ca. det jeg har tabt pr måned de sidste par måneder. Så det er jo dejligt at have gjort det på en uge og det bedste af det her er, at det har ikke været svært. Jeg syntes jeg æder hele tiden - thi hi.

Min første skoledag

2005-10-25T15:17:00.000+02:00

Eller det er jo ikke min første dag i skole, men den første for mig som skolelære. Jeg har fået tiltuskede mig nogle vikar timer på den lokale privatskole. Og i dag var så dagen hvor jeg startede, jeg havde hele to timer i dag, og det var to matematiktimer med 7b. De skulle bare regne selv, der hvor de nu var nået til. Det gik faktisk helt ok, første time var der en del larm fra 4 af drengene, men der var da en del der fik lavet noget. Og jeg fik da også hjulpet dem der sad fast. I den sidste time, fik de lov til at lave dansk, da de havde en meget stor dagsopgave, og så blev der godt nok arbejde. Så der var det lidt små kedeligt. Men en dejlig dag alt i alt.
I morgen står den så på nordisk mytologi med 4. og 5. klasserne, en time matematik med 10 og til sidst en time med 7b igen. Jeg har lavet mine lektier til i morgen, så helt slemt kan det ikke gå.

Jubiii

2005-10-24T17:12:00.000+02:00

To gode ting på en dag :-)
Først så er motivationen til at fortsætte kuren/livsstilomlægningen kommet til bage, det er rigtig godt. Sund mad efter DDV opskrifter, jeg har holdt det hele dagen – er selv rigtig stolt. Jeg glæder mig dog til denne uge er over, jeg ved det bliver p…. hårdt at komme igennem. Det føles bare så rart at gøre noget rigtigt.
Det andet er at jeg har fundet min gamle psykolog jeg gik efter jeg var blevet voldtaget, det har vores sagsbehandler i amtet være mere interesseret i og hvorfor jeg dog ikke kunne huske det hele. Min gamle psykolog syntes det var noget pjat at rode i og jeg fik en aftale om at jeg bare kunne give den hendes nummer og så vil hun ringe tilbage til mig hvis de kontakter hende og så kan jeg komme ind til hende og se hvad hun skriver. Det var en rigtig god ting lige at snakke med hende det lettede at høre hende sige at jeg havde været rigtig god til at komme i kontakt med mine følelser og til tydeligt at give udtryk for hvordan jeg havde det.
Sikken dog en dejlig dag.

Budget!!!

2005-10-23T11:55:00.000+02:00

Så er vi i gang med at lave budget, så samrådet kan se at det holder og at vi har penge til et barn.
Vores nuværende situation, der har vi ca. 40.000,- i overskud pr år. Hvis vi har barn vil vi have ca 70.000,- i overskud og når barnet så skulle begynde i dagpleje, vil vi have ca. 60.000,- da egenbetaling ikke er særlig stor, når man ikke har flere penge end vi har. Og skulle det så galt at jeg endnu ikke har fået arbejde når jeg skal til at betale min SU-gæld tilbage så er overskuddet ”kun” på 50.000,- I mine øjne er det rigtig mange penge, især fordi vi ikke nødvendigvis behøves at købe det store ind til et barn – ikke at jeg ikke gerne vil have nyt – men barnet er jo ikke mere elsket fordi de har det sidste nye inde for barnevogne og tøj. Og Bleer er et engang beløb, da vi vil bruge stofbleer, og dem har vi faktisk fået lovet af voresJ Hvordan mon man skriver det ind i budgettet?
Jeg har forgæves forsøgt at finde et budget eksempel på nettet for hvad det koster at få et barn, men kan ikke lige finde det. Det eneste jeg har fundet er at bankerne siger at rådighedsbeløbet skal være 20.000 større ved første barn. Nogen der har nogle gode links?

Svar fra amtet

2005-10-13T11:32:00.000+02:00

Øv øv øv, de 9,4 kg var ikke nok. Jeg skal forbi en speciale læge, men det vidste jeg godt. Det er jo lovgivningen der er sådan, er BMI'et over 33,2 så skal man, og sådan er det.
Ud over det havde de også stillet spørgsmål ved vores økonomi, men desværre kunne vores sagsbehandler ikke komme med nogen uddybende forklaring, da hun ikke havde være der i går. Hun sagde dog at det vidst var noget omkring tilbage betaling af SU-lån. Hvis det er det så undre jeg mig meget for ingen af os skal betale af på dem endnu, det høre til ude i fremtiden. Og med hensyn til vores indkomst, så bliver vi bedømt på hvad vi har her og nu ikke fremtid, så hvordan kan det være anderledes med gæld? Jeg er meget spændt på hvad der står helt præcis i det brev. Vi vil modtage brevet i løbet af næste uge.

Eksamensfeber

2005-10-11T16:22:00.000+02:00

Kan man kalde det, det? Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig, det er begyndt at dæmre for mig, at hvis menstruationen ikke er en engang fornøjelse, så kan jeg jo godt blive gravid! Det er da lidt stressende at have hængende over hoved. Mr. K var dog rigtig sød i går, da jeg fortalte et jeg slet ikke vidste hvordan jeg skulle forholde mig til det. Så sagde han sødt, at jeg bare skulle slappe af, for vi var jo i gang med at adoptere og det fortsætter vi bare med. Og han fortsatte så med at forsikre mig om at vi er i gang med at få et barn – det kan ingen tage fra os. Og det han jo ret i. Jeg kunne slet ikke forholde mig til at jeg endnu engang skulle til at finde ud at jeg ikke ”virker”. Men det behøver jeg jo heller ikke, for vi er ved at få et barn. Dejligt at tænke på, der kommer et barn til slut på det her. Så må vi bare se hvad der kommer først, adoption eller graviditet. Begge dele er lige velkommen, bare det er snartJ

Og adoptionen rykket lidt tættere på, vores sag skal for samråd i morgen eftermiddag, og vi kan ringe torsdag. Puha, hvor sker der meget. Men afgøreselen er jo at jeg skal til specialelæge. Jeg har endnu ikke tabt alt det jeg skulle. Lige nu har jeg tabt 9,4kg og har et BMI på 34,1. for at undgå lægen skulle jeg have tabt 11,9 så der mangler lige lidt. Sådan er det bare og det er der ikke noget at gøre ved, vi må bare bruge den tid det nu tager.

Mærkeligt det er det.

2005-10-10T06:38:00.000+02:00

Ja, for mig er det mærkeligt. For historien er at jeg har gået til akupunktur, 4 gange har jeg været der. Grunden til at jeg var der, var for at få gang i menstruationen og det er sørme lykkes. Ja, jeg vidste det godt for 14 dage siden, for jeg var ret overbevidst om at jeg havde ægløsning. Vi udnyttede det så desværre ikke. Jeg har ikke haft menstruation i 2 år, uden at det har været pga hormoner. Så vi har festede hele weekenden.
Jeg må indrømme at jeg kommer til at føle mig som en rigtig kvinde, der findes da ikke noget mere kvindeligt en at have menstruation?
Så kommer næste punkt, mon det vil komme igen, eller var det bare en engang fornøjelse? Det er ikke til at sige. Jeg vil da blive rigtig glad hvis det kommer igen. Og så det store spørgsmål, kan jeg blive gravid? Det er egentlig lige meget, eller jo jeg vil da gerne at jeg kunne blive gravid. Grunden til at jeg gerne vil kunne blive gravid er at så kommer der snart et barn. Så vi vil ikke til at bruge kondomer, men vi lader naturen gå sin gang. Og så ser vi hvad der kommer først. Ved barn fra Danmark, ved man jo ikke noget. Så vi går ligesom ikke glip af barnet.
Tænk, jeg havde helt opgivet at jeg nogen sinde skulle have menstruation uden hormoner. Så dagen program hedder løbetur og sund mad:-) Og så ringe og få en ny tid til akupunktur.

Dejligt det snart er mandag

2005-10-02T22:52:00.000+02:00

Ja, jeg syntes det er rigtig dejligt at lave noget hver dag. Det har jeg ikke prøvet i rigtig lang tid. Jo, jeg har da siddet og skrevet mit speciale, men det var jo hjemme og der var ikke forskel på tirsdag eller søndag. Nu har jeg haft en rigtig dejligt weekend og den er blevet brugt til min nye Hobby.
Vinterhvid dværg hamster, de er bare søde. Åhhh så skønne. Ikke fordi de er specielt kælende, det er mere som fisk, noget til at kigge på. Jeg vidst et fjollehoved:-)

Glæder mig til i morgen at tage af sted og til at komme hjem igen.

Mit liv

2005-09-27T22:22:00.000+02:00

Ja at det er mit liv er jeg godt klarover men hvad vil jeg med mit liv? Det er et meget stort spørgsmål og selv om det snævres ind til at handle om hvad jeg vil i mit arbejdsliv, så er det stadig meget svært.
Jeg er jo på kursus for at lære at søge job og det er et ganske godt kursus g det er dejligt at have noget at lave. Men hvad er det for et arbejde jeg gerne vil have? Jeg vil så gerne undervise, jeg elsker det, så jeg troede måske at jeg kunne starte på at undervise på gymnasium, men det kan jeg ikke da jeg jo kun har biologi, så en mulighed ville være at læse matematik på RUC og så finde jobs som vikar i privat skoler for at optjene til at leve og betale undervisning afgifter.
Men på den anden side vil jeg jo gerne ud og arbejde, bruge min viden og forske. Og det vil jeg også rigtig godt. SÅ nu må vi se hvad det ender med, eller skulle jeg heller sige hvad det starter med. Gode ideer modtages gerne og er der nogle her der har en kontant, så modtager jeg gerne e-mail adresser.

Til en meget vigtig person

2005-09-09T14:52:00.000+02:00

Jeg ved ikke hvem du er, hvordan du ser, hvilken ting du har været i gennem i dit liv. Du er mor til mit kommende barn. Du er den person der kommer til at give mit liv så meget glæde og jeg vil altid være dig taknemmelig. Jeg tænker tit på dig, især hvem er du? Og hvorfor må du bortadoptere dit barn, og hvor må det være smerteligt for dig sådan at bort give det lille barn. Lige nu er du måske slet ikke gravid, eller også er du. Jeg ville ønske jeg kunne sidde hos dig og fortælle dig alt det jeg vil gøre for troldeungen. Prøve på alle måde at gøre smerten for dig mindre, for du gør jo det her af kærlighed for troldeungen og derfor vil det jo også være smertelig for dig. Tænker på dig, føler med dig, græder for dig.
Samtidig håber jeg jo at du er der, for hvis du ikke er så vil mit liv altid mangle noget, men jeg ønsker ingen den skæbne at de er nød til at opgive deres barn. Men du er nød til at gå gennem det, jeg kan ikke hjælpe dig. For tiden forstiller jeg mig at du er en ung pige, der har travlt med dit liv og som er blevet gravid. Du kan ikke beholde barnet og du vil ikke slå vores lille troldeunge ihjel, så derfor vælger du mig. Du ved jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for troldebarnet. Jeg vil også love dig at der altid vil være en plads til dig. I vores – Mr. K og mit – hjerte vil du leve og vi vil også lave en plads i hjertet på troldeungen der kun er for dig. Du vil altid være den der gav liv til det mirakel som troldeungen er, det skal ingen nogen sinde tage fra dig. Det skal du være stolt over det, det er jeg. Jeg beundre dig for den styrke du viser ved at give troldeungen videre til mig, den erkendelse du har været igennem.
Kære vidunderlige mor til troldeungen, du er en del af vores liv og det vil du altid være.

PS. Billedet er "Vejvisere" malet af Tove Mehta http://www.astrospirit.dk. Tak for "lån".

Hvordan kan man...

2005-09-01T12:20:00.000+02:00

savne det man aldrig har haft?
Jeg savner bare at få min egen familie, høre små fødder der løber hen over gulvet, få et mega savle kys af en unge med mad i hele hoved, at trøste og se hvilken smil man kan være årsag til og ikke mindst at se mr K men shan er helt fortabt i vores barn. Syntes ikke det er fedt at endnu ikke har fået vores familie. Jeg har drømt om at blive mor siden jeg var 13 og blev moster - har da heldigvis haft min søsters barn til at udleve nogle af drømmende med, og faktisk kan moster være bedre end mor, i et par dage:-) Nu vil jeg bare have min/mine egne, ikke flere måskere, kom nu med den godkendelse - før er det ikke virkeligt at vi er på vej til at blive en familie.

Runde bogen

2005-08-31T20:53:00.000+02:00

Undringen var stor da jeg åbnede postkassen i dag. En stor konvolut til mig? Jeg skyndte mig op og åbnede den og sørme om det ikke var ”projekt baby”. Og da jeg sendere var den obligatoriske tur rundt på diverse blogs, kunne jeg jo også læse hvad Amocca havde skrevet om bogen. Da jeg en ½ time sener sad med min Cafe latte og skulle til at begynde havde jeg ikke de store forventninger til bogen. Jeg blev dog hurtigt fanget og der gik ikke lang tid inden at jeg havde læst de første 100 sider. Jeg kunne virkelig godt genkende mig selv i nogle af de her ting, ikke at jeg er som hovedpersonen. Jeg kan dog virkelig godt forstå hende. Jeg læste videre og videre og så ringede manden og sagde at han var på vej hjem, hold da op, jeg manglede kun 60 sider. Jeg var virkelig blevet underhold, havde grin flere gange over genkendelsens glæde og fældede en enkelt (eller 100) tåre. Jeg syntes virkelig godt om bogen – den er på ingen måde velskrevet eller intellektuelt – men en meget enkelt beskrivelse af en kvinde der er bare gerne vil have et barn. Og det kunne jeg virkelig godt forholde mig til. Så jeg vil give jer andre, der har læst den, ret i at den ikke er velskrevet, men jeg lagde bare ikke mærke til det undervejs. Så vel klart anbefale den til en dag hvor man har brug for noget let fordøjeligt og bare gerne vil underholdes. Jeg havde et par hyggelig timer i selskab med den.
Jeg vil nu sende den vider til Gitte.

Tingene tager tid

2005-08-26T12:11:00.000+02:00

Jeg har en inder uro, jeg slet ikke kan holde i ro. Jeg er vildt utålmodig, jeg vil bare have et barn nu. Jeg har ikke tid til at rende til speciale læge og psykolog. Jeg vil bare gerne have den godkendelse – og det kan kun gå for langsomt. Jeg vil videre med mit liv. Efter vi tog beslutningen om at starter på adoption har jeg bare været så meget gladere, det hele har været lettere, men det er også blevet så meget mere vigtig for mig at vi snart for den godkendelse. Når vi først står med den i hånden, så er barnet jo på vej. Jeg ved godt at vi skal vente, men vi er garanteret et barn. Om det så bliver et dansk barn inden for et år eller vi skal til udlandet om nogle år, det har ikke den store betydning. Vi skal have et barn. Jeg glæder mig til at komme af med den sidste nervøsitet, så jeg kan slappe helt af. Bare rolig i skal nok komme til at høre en masse brok om ventetid fra mig senere – det er jo svært at være tilfreds :-) Lige nu glæder jeg mig til at vente, til at hente mine gamle børnebøger fra mine forældre med god samvittighed, begynde at sy den slynge jeg skal bærer mit barn i (vores barn). Jeg har fundet det økologiske stof jeg skal bruge.
Noget helt andet jeg kan spille min første sang på guitar. Jeg fik jo en guitar som en del af min morgengave fra mr. K, og i går startede jeg på undervisning, jeg er bare hammer god :-)

Mandag d. 22.

2005-08-24T11:12:00.000+02:00

Det var dagen for det første møde på amtet. Pyha – det var en hård omgang.
Vores sagsbehandler var egentlig meget sød, syntes dog at hun manglede noget forståelse for hvor svært vi havde syntes det var at være i behandling. Følte lidt at det ikke var lovligt at have valgt behandlingen fra, når nu lægerne havde lovet at det nok skulle lykkes og når vi for øvrigt ikke var ældre. Jeg var bare så mega nervøs til det møde, men havde det sådan set fint nok med at det var de tørre tal vi skulle gennemgå. Det var det også til at starte med, men da der var også meget personlig snak. Helt slemt blev det, da vi kom til min sundhedsattest. Der havde jeg jo skrevet at jeg har gået til psykolog pga. voldtægt. Det skulle der virkelig bores i. Det har bare fyldt en del for mig efter sidste ægudtagning, følelsen af afmagt, frustrationen, krænkelsen og nedværdigelsen. Alle disse følelser kom bare op lige mens vi sad der, plus en følelse af glæde for at vi er kommet videre, lige ind til nervøsiteten for ikke at blive godkend væltede ind over mig. Og hvad sker der? Jeg begynder at tude, ikke vil og uhæmmet, men nok til at det skulle kommenteres meget. Tro desværre vores sagsbehandler, tog det som en tegn på at vi græd over tabet af biobarnet, pokkers, pokkers. Blev faktisk lidt sur på hende over det og fortalte hende at sådan var jeg altså bare, hvis jeg havde en vigtigt diskussion, kunne jeg også godt græde, det er bare mig – drama dronning! Håber det lykkes at formidle det til hende.
Og min vægt, ifølge lægens vægt havde jeg tabt mig 5kg siden vi fik lavet sundhedsattesten. Så BMI siger 35, det er jo ikke 33, og så var det fuldstændig lige meget med at det heller ikke var 37, Så skal jeg undgå speciale lægen, skal jeg inden d.12. okt. – hvor vores sag skal på samråd – når at tabe 6 kg mere. Det burde jeg også godt kunne, men vægten står bare stille, men jeg holder ud og gør mit bedste – jeg har dog bare mest lyst til at ligge under dynen og spise chokolade og læse en god bog. Men i stedet vil jeg tage i svømmehallen og svømme 40 baner.
Og så er det ellers bare at vente på at se hvad det er hun har skrevet om os – jeg er endnu ikke klar til at kalde hende den gode fe.

Dejlige dage

2005-08-12T11:41:00.000+02:00

Åhh hvor er livet bare skønt. Udenfor blæser det så man næsten ikke kan stå fast og inden for blæser jeg manden omkuld. Det er bare den bedste fornæmelse når bukser bekynder at falde ned så man få hænge røv. Ikke at det ser flot ud, men det betyder at mit arbejde for at tabe mig hjælper, der sker noget. I går var det store shoppe-dag, med moar:-) Shoppede så jeg kunne se fin ud i aften. I aftne står den på tøsetur, så pas på København. Sammen med min veninde der skal i byen for første gang efter hun har født og hendes veninde fra folkeskolen og så en af mine andre veninder fra biologi studiet. Vi starter med at gå ud og spise og så biograf, og så ender vi nok på et tidspunkt på The Dubliner. Så må vi se hvor lang tid vi kan holde ud.

Jordbærsuppe

2005-08-09T15:02:00.000+02:00

200g frosne jordbær i ½ eller 1/4
2dl vand
2dl hvidvin
100g rørsukker
vanilie efter smag
lime efter smag
5-10 blade Basilikum
Vand, vanilie og sukker koges op. Vinen kommes i sammen med de kolde jordbær. Det hele varmes lidt op og smages til med lime og basilikum. Det tages af og sættes i køleskab og serveres helt kold.

Om 14 dage

2005-08-08T19:14:00.000+02:00

Ja, om 14 dage har vi været til vores første møde i amtet. Vi er godt nok spændte på det møde. Vi har læst en del bøger om adoption processen, så vi ikke er helt uforberedte. Men det er stadig et meget abstrakt billede af hvad der skal tales om. Men det giver også anledning til en masse samtaler omkring fremtiden her i det lille hjem. Og i forretningerne kigger vi (ikke officielt) på børneting og prøver at forstille os hvilket barn det er vi en gang for med tiden. Hvilken alder vil barnet have, hvilket køn, hvilken farve og er der plads i sengen, eller skal den bygges ud, så vi alle tre kan være der. Det er dejligt med alle der små ting i ens hverdag man kan gå og drømme om.
Og solsikke jeg vil da gerne lære nogle trix til at blive letter på vægten! Jeg skal vejes om fredagen inden mødet hos min egen læge.

Hjemme igen

2005-08-04T10:47:00.000+02:00

Så er vi hjemme igen og vasketøjet er pænt på plads i skabene. Det har været en rigtig dejlig rejse og vi har fået set og oplevet meget. Og det bedste af det hele er at vi bare har været sammen - bare mig og Mr. K.
Også er der jo ikke så lang tid til den første samtale i amtet d. 22. august. Der er dog kommet lidt skygge ind over det, øv øv. Torsdag inde vi rejste søndag fandt jeg ud af at ens vægt har en betydning for om man kan få lov til at adoptere. Hvis ens BMI er over 40 for man afslag – det er mit dog ikke. Er det over 33, så skal man til speciale læge, der skal tage blodprøver og alt det som ens egen læge har gjort. Så derefter regner han ud om man vil kunne leve de næste 20 år og hvis risikoen for at dø ikke er for stor, så er der ingen hindringer for en godkendelse. OK, hvis jeg skulle have mit BMI ned under 33 så skulle jeg smide 12 kg på 5 uger, det vidste jeg ville blive umuligt, især med en bryllupsrejse de 2 af ugerne. Så jeg ringede til amtet for at høre om jeg ikke kunne få en tid med det samme hos den der speciale læge, men nej det kunne man ikke det var først noget der kunne ske efter vi havde været til samtale og vores sag havde været på samråd. Så ikke noget med at forkorte ventetiden der. Og hun oplyste også om at der er lovgivningen der kræver den læge undersøgelse, det er ikke en vurdering. Hun fortalte så a jeg kunne prøve at tabe mig inden og så medbringe et stykke papir fra min egen læge på hvor meget jeg havde tabt mig.
Jeg havde ikke lige det bedste humør til at rejse og slet ikke til Frankrig med al den gode mad vi skulle ned og have.
Når men vel hjemme var jeg jo meget nervøs for vægten og hvad viser den så? Jeg har tabt 4 kg og siden i søndags har jeg tabt 1½ mere, så alt i alt 5½ på lidt mindre end 3 uger. Det er da noget af en start. Men jeg når nok ikke de sidste 6½ på to uger, så vi må nok se i øjne at jeg skal forbi en speciale læge og derved vil vores sag ikke kunne blive afgjort på 20 uger, men sådan må det nu bare engang være. Det har været nogle rigtig gode uger og jeg har tabt mig, hvad mere kan man ønske sig?

SÅ er det ferie tid....

2005-07-16T13:19:00.000+02:00

Jaaa så er bryllupsrejsen lige om døren:-) I morgen tager vi af sted - jubiii Så i får lige et billede af mig, som jeg ser ud fra bunden af et stort krus øl.

Mor på 5 dage

2005-07-13T09:39:00.000+02:00

I går gik jeg lidt i panik.
Når vi bliver godkendt til et dansk barn, så vil vi på et ubestemt tidspunkt modtage en telefonsamtale, hvor vi for besked om at der er barn til os. Der efter er det så at køre af sted til stedet hvor barnet er. Så har man 5 dage på børnehjemmet til at lære barnet at kende og der efter får man barnet med hjem. Og så er det værsgo at være familie. Helt ærligt – hvor er det lige man skal finde forældre følelserne på 5 dage? Jeg mener, indtil den opringning har man jo levet som om intet skulle ske, for ved adoption af barn fra Danmark er intet jo sikkert. Og jeg syntes det er for tidligt at begyndte at købe ind til et barn i huset, hvis man skal igennem hele møllen til et barn fra udlandet.
Grunden til denne panik er at jeg i går var med min dejlig veninde ude og shoppe – hun shoppede og jeg legede adaptiv mor. Og jo hendes søn var dejligt og det var en meget realistisk situation. Der er altså flere ting til denne panik:

I Hvordan finder vi forældre følelserne frem på 5 dage
II Hvordan klare vi alle indkøb, så hjemme bliver klart
III Hvordan med arbejde – lige nu er det ikke et problem, men det kan det blive

Lige pludselig er jeg så glad for at jeg er vant til at passe børn. Jeg blev moster da jeg var 14 år, begyndte at passe en handicappede pige 2-3 dage om ugen da jeg var 14½ og sener hen hendes søster. Har arbejde i en institution for handicappede børn i 1½år. Så erfaringen med børn den er der – men jeg har jo aldrig haft hele ansvaret. Det har jo aldrig været mit barn.
Håber virkelig det er en god sagsbehandler vi får, så vi kan få talt alle de her ting igennem.

Brevet er kommet.

2005-07-10T11:10:00.000+02:00

Ja, det er helt rigtigt. Med posten lørdag er der kommet brev fra amtet. De har godt nok arbejdede hurtigt.
Så datoen for den første samtale er d. 22 august.
Det er bare rigtigt hurtigt.
Og så er vi ved at have fået forstalt om vores beslutning til alle - og jeg er så overraskede.
Vi har kun fået rigtigte positive reaktioner - kæmpe krammer, lykønskninger og en da en lille glædes tåre. Det havde jeg slet ikke regnede med. Og alle har spurgt meget ind til hvordan og hvor ledes kommer det til at ske. Men søster begyndte endda at græde lidt og fik snyftede at "Det er jo lige som om du fortæller at du er gravid" :-)
Sommerene er bare dejlig - og vi skal snart på ferie. Håber vi kommer til at se lige så mange dejlige solnedgange som på den sidste ferie:-)

Vil i virkelig gerne have nogle tørre talt på bordet?

2005-07-07T12:16:00.000+02:00

Hmm, ved ikke helt om jeg skal gi’ mig, og give dem til jer. Er der noget jeg har lært, så er det at statistik og sandsynlig ikke er noget værd. Altså, der er to ud fald af denne ansøgning: Barn eller ikke barn. Det er faktisk det jeg prøver at forholde mig til. Og bliver det ikke fa Danmark vi kommer til at adoptere, så bliver det på en rejse ud i verden. Nu skal vi jo også lige god kendes først. Jeg er ikke helt sikker på den godkendelse, det er jo ikke fordi vi vælder i penge, Søren på SU og mig på 80% dagpenge. Håber dog at den flinke dame fra amtet ville have sagt det, da jeg spurgte om det var helt umuligt at få den igennem. Hun fortalte bare man ikke kunne blive godkendt på en forventet indkomst. Og at man skulle have råd til et barn, men det havde man jo godt styr på selv, når man var noget så langt, som til at søge…
Om vi får et eller ej, det vides ikke. Ok, på www.adopt.dk kan man se at der i 2004 kun var 15 børn til bortadoption og 58 ansøger. Året inden (2003) var der 25 børn og 58. De skriver så at der plejer at være ca. 25 børn og ca 50 ansøger. De sagsbehandler jeg har talt med har dog sagt at der er ca 50% også fordi man godt kan komme til at stå lidt længer på listen, end et år.
Og så til lidt brok…
Jeg skulle have været på Novo her kl 10, men i går eftermiddags kl 16 fik jeg en mail, hvor i ham jeg havde en aftale med skrev at hans leder ikke mente jeg fik noget ud af en praktik på 4 uger, så desværre var han nød til at aflyse. Skumle, rase og fråde, det er sku da lidt sent at finde ud af det. Og han kan da være lige glad, det kan da kun give mere end 4 ugers kursus i at skrive ansøgninger… øv øv
Så på den igen og til at ringe rundt og få nogle nye fisk i nettet.

Så er ansøgningen postede

2005-07-06T17:03:00.000+02:00

Eller lige om lidt når jeg har været nede og købe et frimærke, så er det. Det vil sige at det ligge på amtsgården i morgen og så om 10 arbejde dage i andre ord 2 uger, får vi af vide hvornår vi skal komme til samtale der.
Så vi har lige vedlagt et brav hvor i vi skriver at vi er på ferie, så de ikke sender et brav med en dato mens, vi køre rundt i Frankrig på bryllupsrejse:-)
Alt så godt ud - der blev lige lave en bemærkning om min overvægt - øv øv. Men Lægen spurge om jeg trænede meget, hmm den forstod jeg ikke lige helt, men det var fordi min blodtryk og puls var ret flot.

Så nu skal vi snart på bryllupsrejse...

der sker noget...

2005-07-04T13:59:00.000+02:00

Hold da op hvor her sker noget...
Jeg skal starte i praktik på Novo efter ferien, det helt præcise tidspunkt er endnu ikke fast lagt.
Det er bare ønske tænktning at komme ud på Novo, så skal jeg bare have mig fedtet ind til et rigtig job, det må gerne være med løntilskud i starten, men det giver virkelig noget at kunne skrive at du har arbejdet på Novo.
Og så skal vi jo til lægen på onsdag kl 13:30 for at få lavet hedbredsatttesten på os begge, det er det sidste der mangler inden vi kan sende papirene ind til amtet. Så kan det være at der ligge et brev i postkassen om at vi skal til møde og ca i uge 47 (21-25 november) vil vi have svar fra amtet om vi bliver god kendt.
Og hvordan har jeg det så med alt det her?
Lige nu rigtig godt.
Vi har fortalt det til de første af familien, og de blev så glade på vores vejne - ret vildt. Det varmede virkelig at man fik et kæmpe kram og tillykke med beslutningen. Vi var nede og kigge på mr. K bros og kærestes nye hus, så ligge 7 min væk her fra på cykel. Og de sagde at vi bare så så glade ud og de havde været meget spændte på hvorfor, så da vi endelig sidst på aften fortalte det, ja så blev de rigtigt glade. Ingen dumme bemærkninger, men bare fuld forstålighed.
Så skal jeg bare have ordnet i hormonerne, smidt sprøjter ud og sådan nogle ting. Det gør vi d. 15 august hvor vi har en aftale på Herlev. Vi har besluttede at vi vil tage ind og sige det. Også så jeg kan finde ud af om jeg skal fortsætte med Metformin eller ej.
Det føles så godt at dette er vores beslutning om at stoppe nu.
Åhhh, hvor er jeg bare en glad somme pige:-)

Så sker der lidt:-)

2005-06-29T18:44:00.000+02:00

Så sker der lidt her, vi har fået bestilt tid til heldbredsundersøgelse. Og det uden en klump i halsen, det føles helt ok. Heldigvis for os begge. Vi skal til lægen d. 6/7, så det er jo lige om lidt.
Og har lige skrevet under på at jeg føgler mig helt rask:-)
Og på karierfronten ser det ud til at jeg kommer til at stå med et kursus til september, plus 2-3 praktikpladser, så der bliver travlt.
Jeg håber virkelig de forskellige bliver til noget, det bliver rart at prøve noget ude i det virkelig liv:-)

Og ser lige her, der skal vi bo, ikke at det betyder så meget, det er jo ikke på værelset man skal mest, mens man er i Paris:-)

Vi har altså

2005-06-27T22:56:00.000+02:00

Bestil de papir vi skla bruge til at søge om et dansk barn, så må vi se hvad der sker. De bliver ikke sendt før vi tager på bryllupsrejse.
Har tænkt meget over om jeg skal begynde på p-piller, me njeg stoppede jo lang tid inde vi begyndte på projekt baby, fordi jeg reageret meget på hormonere og virkelig var tossede op til min mens. så har ikke lyst. Derfor har jeg tænkt og tænkt er jo lidt bange for at ende i samme situation som Rikke. Og vi har snakkede og snakkede og helt ærligt vi vil jo bare gerne være forældre, så om det bliver på den eller anden måde, nu må vi. Nu for vi papirene i første omgang.

Praktikplads søges!

2005-06-23T15:04:00.000+02:00

Ja, det er helt rigtigt jeg skal finde en praktisk plads i fire uger og det har jeg 1 uge til. Så har i kendskab til en naturvidenskablig arbjedsplads der vil have gratis arbejdskraft i 4 uger, så må i meget gerne sige til:-)

Jeg er så ved at lave en liste og så når jeg har fundet 10 steder hvor jeg mener der en chance for et positivt udfald, så vil jeg ringe rundt. Det er sådan lidt folkeskole agtigt, men det skulle vidst gøre det nemmere at finde et rigtigt arbejde.

hmmm

2005-06-16T23:02:00.000+02:00

jeg ved ikke lige hvad jeg skal skrive i overskrift, så derfor....

Jeg har talt med en sagsbehandler - hun var rigtig sød. Vi kunne sikkert godt have sendt papirane, men hun ville ikke råde os til det. Da jeg fortalt at vi skulle til vores første IVF til august og vores tvivl var om vi skulle i gang med det eller ej. Så hun menet især taget vores alder i betragtning (jeg er 28 og mr K 26) skulle vi give os tiden.
Jeg kan så godt til jer også sige at jeg på ingen måde pressede på da mr K, havde det MEGET svært ved at spille på to heste. For det kan gå stærkt, med dansk barn. 20 uger efter at amtet har modtaget ansøgning har man en afgørelse (i de sager hvor der ikke er noget ekstra der skal undersøges) og så kan du i teorien få tildelt et barn dagen efter. Og ja det er ca ½ der får dansk barn og man kan få ekstra lov til at stå længere på listen, men max 2 år.
Så papirene bliver ikke sendt, pga flere ting.
Jeg er ikke parat til at opgive behandlingen. VI har kun været 3 IUI igennem i de 2 er jeg blevet biokemisk gravid.
Og det skal ikke være frygten for hvilken følelser der bliver sat igang, via behandlingen. Altså jeg har lært at tage en taxi igen efter at jeg blev voldtaget af en taxachauffør, så jeg må også lære at takle det her. Jeg ved dog at det skal fortælles på Herlev, så de ved havde det er der sker for mig.
Men det er sommer og jeg holder lige 3 dages ferie hos mor og far og blier forkælet...

Ok, det var ikke lige nu vi skulle sende papirene

2005-06-14T12:46:00.000+02:00

Altså hvorfor er ingen ting som man tro?
Det er da helt logisk at der er stor forskel på at adopterer et dansk eller udenlands barn, men på selve godkendelses processen er der også.
Der er ingen faser i ansøgningen til dansk barn. Man må ikke være i behandling for barnløshed. Når man går igang.
Altså, altså.
Så nu bliver alle de papir altså lagt ind på hylden og gemt - der er igen af af os der er noget der til hvor vi siger stop til behandlingen. Den beslutning er ikke taget endnu. Vi skal først hae talt med Herlev om hvordna jeg havde det efter sidste gang.

I dag er en dejlig dag, solen skinder og vi har været gift i en måned :-) Vi skal ud og spise sushi i aften - min livret.

Hvad er det vi/jeg vil høre?

2005-06-13T13:14:00.000+02:00

Altså nu har der jo været skrevet om hvad man ikke skal sige til kvinder der i behandling for barnløshed eller kvinder der er ved at adoptere. Men hvad er det folk skal sige til os? Hvad er det rigtige svar når nu forsøget endte med et negativt svar eller forsøget blev aflyst?
Personligt har vi talt meget om adoption her de sidste par uger og når folk har spurgt ind til hvordan det går med vores forsøg har jeg haft sagt at vi nok vil adoptere. Og hvad er det så lige jeg forventer at høre? Jeg har fået den der med at der er jo også mange børn der trænger til et bedre liv. Og også den med at ja i skal jo også passe på hinanden og gøre det i har det bedst ved.
Jeg vil dog sige at ingen af de bemærkninger jeg har hørt har været det jeg gerne ville høre, men broblemet er nok at jeg ikke ved hvad jeg vil høre. Og hvordan kan jeg overhoved forvente at der er nogle andre der skal vide hvad de skal sige.

Men vi har bestil bryllupsrejse, så vi skal til Paris i en uge og så vidre til Bertagne i en uge - dejligt glæder mig:-)

Er stadig i live

2005-06-03T06:13:00.000+02:00

Meget mere end det, var det heller ikke de første 3-4 dage efter. Så den weekend med sol og varme, den har jeg slet ikke oplevet. Og vejret uden for passer rigtig godt til mit humør lige nu. Men det er vent. Jeg ser frem til den kommende barnedåb, det skal nok blive hyggeligt.
Det værste af det hele er at jeg har mega ømme bryster, det knager og brager i underlivet. Og jeg er træt, træt og træt. Behøves jeg at sige at havde der været æg havde jeg været 100 % sikker på at der havde været gevinst? Men ak, det er jo bare indbildning og tossede idéer.
Hvad vi gør? Det er vi slet ikke nået til endnu – lang tid til d. 10 august hvor vi har tid på Herlev.
Lige nu planlægger vi ferie – bryllupsrejse :-) Vi regner med at tage til Paris i en uge og så til Nice. Ideer modtages gerne…

Ingen æg

2005-05-26T13:16:00.000+02:00

Den store æg udtagning fandt sted i går – hvis man kan kalde den det. For de fik ikke fat i nogen. Ikke at jeg slap for den ubehagelige oplevelse at få jaget et grill-spyd op gennem skedevægge. Og hold da kæft det gjorde bare ondt i den venstre-side. Når men 7 æggeblære blev tømt uden at de fangede et eneste æg. Skuffelse var meget stor, især fordi vi inden havde fået lov til at få to æg lagt tilbage, så det kom som en stor overraskelse for alle 3 læger der var til stede.
Jeg var egentlig ok og det blev aftalt at nu skulle det være slut med IUI og vi ville gå over til IVF, da det jo alligevel er end med at blive konverteret til IVF i 2 ud af 4 forsøg. Så d. 8 august skal vi til samtale og jeg starter så efterfølgende op på perlutex og så køre den store mølle.
I går aftes gik det så helet galt. Det hele blev for meget, Søren fik det hele med hvorfor han overhoved ville giftes med mig, når jeg nu ikke kunne give ham børn, jeg var han ikke værdig osv. Og Søren var jo bare fantastisk og forklarede mig igen og igen at vi nok skulle få børn, men det kunne da godt være at vi kommer til at rejse ud og hente dem, men det ville da på alle måde bliver vores børn. Efter det var jeg helt færdig, kunne ikke mere ville ikke mere – ej jeg må lige have fortalt en for historie. For 5½år siden nytårsnat 2000 tog jeg en taxa hjem og da jeg bliver sat af går chauffør med op, da jeg er meget fuld vil han gerne hjælpe siger han. Da vi kommer op bliver han meget voldelig og det ender med at han voldtager mig. Jeg kan ikke huske meget og er aldrig kommet til det selv med en del terapi. I går kom denne oplevelse så tilbage, denne tomhed, denne afmagt og denne totale nedgørelse. Helt ærligt de er sku min mest intime del af min krop, der bliver fuldstændig blotlagt og hærget. Man ligger det med benene ud til siden og kan intet gøre, de vil ikke høre på at morfinen ikke virker – det skal lige sige at jeg havde fået en del og da jeg efterfølgende bare rejser mig fra lejet og går over og tager tøj på, kigger de noget over at jeg er i stand til det, det skulle jeg ikke være. Hallo, det var det jeg sagde, jeg kunne ikke mærke morfinen.
Men alt det her med at jeg har haft det på samme måde som efter en voldtægten, har jeg på ingen måde fortalt manden. Syntes det var latterligt, for meget og jeg skulle da bare tage mig sammen, det er jo trods alt mig der er skyld i at vi ikke kan få børn. Søren kiggede bare på mig og var helt overraskede og spørgende, hvorfor har du ikke sagt det sidste gang… Og han fortalte mig at det var min krop og hvis jeg ikke ville mere så stoppede vi, det var ikke en konkurrence i hvem der kunne holde til mest. Åhhhr for f….. jeg vil da ikke bestemme.
Oven i det hele skal jeg i morgen give besked om vi kan komme til barnedåb hos min bedste veninde. Søren kan ikke, det er dagen før han skal aflevere projekt. Kan jeg? Jeg kan overhoved ikke finde lysten, jo lysten til at være sammen med min veninde og hende dejlige børn er der, men hele det cirkus med familie og fest til ære for det hele lille barn? Nej, jeg orker det ikke. Jeg ved jeg burde, jeg holde jo så meget af hende og jeg vil gerne vise hende jeg er glad på hende vejen. Jeg glad på hendes vejen, syntes hun har hele 2 rigtige dejlige børn. Men kan hun forstå at jeg ikke orker hele hendes familie og skal sidder der en hel dag? Hvorfor skal alt ramle sammen? Jeg kan ikke, men vil jeg mere? Snøft, snøft og mere snøft

puha

2005-05-23T12:48:00.000+02:00

Så kom dagens gode nyhed for mig:-) En tid til ægudtagning på onsdag. Og hånden på hjertet jeg ville ikke have tage sprøjten selv, ved godt det ikke er til at spøge med. Men for f..... hvor var jeg bare frustreret over scanning i lørdags. Og det var slet ikke så slemt, der var en del/masse på 13-14mm og så 4 på ca 17mm og 2 på 19mm, så de regner med at tømme de 6 store og resten bliver ikke til noget. Så tænk at man kan være glad for at skulle have en kæmpe nål igennem skedevæggen:-)
Men det er bare rigtig rart at dette forsøg ikke bliver aflyst - hvilken lettelse.

øv øv

2005-05-22T11:20:00.000+02:00

Hmmm sidder lige og føler mig som en rigtig mokke. Jeg beundre jer andre der kan skrive om det at være barnløs og har overskud til at prøve at gøre noget ved den offentlig holdning. Bare det var mig der kunne det.
Nåh, men den ene lørdag bliver man gift og har alle tiders dag. Næste lørdag skal man til scanning og hvad er beskeden så? Pis, der er sku kommet mange æg, hmmm hvad skal vi nu gøre, og så videre i den dur... Bliver sendt hjem med besked på at holde mig fra hormoner og manden, og så komme igen mandag, hvor det enten vil blive aflyst eller også skal de tages ud.
Men det første, at holde sig væk fra hormoner det er nemt nok, men holde sig væk fra manden??? Det gik ikke helt godt. Helt ærligt vi er ny gifte, hvad tro de selv de læger? Så kunne vi jo havde brugt kondomer, tjaaa dem vi havde, var altså ret gamle det er jo ikke lige det man bruge mest af når man gerne vil være gravid. Og nu er manden altså sådan indrettet at det ikke lige er hvilken som helst kondomer, der passer, så de kan kun købers i Aldi. Ok, vi taget chancen, så han kan lige trække sig ud - men helt ærligt det var bare for godt – og skal det nu være en skam? Men på den anden side, det gør jo heller ikke noget, jeg har jo ikke ægløsning, det blev der tage en test for inde på hospitalet. Men hvad nu hvis? Kan lige se BT-forside gravid med 8-linger, thi hi. Ej, det vil jo selvfølgelig ikke komme der til, for så bliver man jo nød til at prøve at rede situationen og må der laves en foster reduktion, det bliver først slemt hvis der er 3, hvad skal vi så? I kan godt høre den er helt gal, jeg tro allerede jeg er gravid.
Til gengæld så har jeg slet ikke taget stilling til hvordan jeg har det hvis det hele bliver afløst, ikke andet end jeg har overvejet at tage den ægløsende sprøjte selv og så håbe på at der ikke kommer for mange... Langt ud, men for f..... når der nu endelig er æg, skal de så bare gå til spilde?
Og hvor mange æg er for mange æg? Hvor mange æg skal der til for at man bliver overstimuleret? Altså jeg, har da hørt om folk der for taget 20 æg ud uden problemer så kan 30 da også gå?

Ihhh nu kan jeg også selv se min blog.

2005-05-18T09:02:00.000+02:00

Alt kommer til den der venter??? Tjaaa, min blog vente tilbage til normalen, så der passede det.
Jeg undres ggodt nok over hvad der er sket, men det for jeg nok aldrig af vide.
Ja, jeg er Fru nu, det er vildt dejligt. Vi havde alle tiders dag, sammen med en masse dejlige mennesker. Og jeg nåede at opleve gæsterne, lige at spørge ind til hvordan det gik med det ene eller andet. Så der er forhåbentlig ingen der føgler sig over set.
Og jeg havde jo sagt til veninderne at de skulle komme så de følte sig som en million og så lade være med at bruge så meget på gaver. Og de var så flotte alle sammen, og man kunne bare se hvor glade de også var.

Og scanningen gik godt i går der var to pænt store follikler, den ene på 10mm og den anden lidt mindre. Så det passer mig fint (tvillinger), skulle ikke øges i hormon men fortsætte på 100 enheder, og så scannes på lørdag. Det er første gang der er sket noget på 8 dage, så nu skal vi ikke bare ikke have at der komme 30, men hvad så overlever jeg vel også en ægudtagning:)

Håber i alle har haft en god pindse. Glæder mig til at kunne få tid til at følge med i jeres liv/blog nu.

test

2005-05-16T12:35:00.000+02:00

hvad sker der?

Der er andet end bryllup:-)

2005-05-11T16:38:00.000+02:00

Ja, jeg er nu igang igen med at stikke i maven. Denne gang starter jeg op med 100 enhede Puregon, lægerne vil gerne have det til at gå lidt hurtiger, sidst tog jeg hormoner i 21 dage.
Skal scannes næste tirsdag. Helt mærkeligt at have noget man skal på den anden side af brylluppet...

Så er der bryllups bolcher til alle

2005-05-11T13:33:00.000+02:00

Hvad siger i så? Min kære bror har lavet bolcher, til mit bryllup. Inden i hjertet står der vores forbogstaver, det er rigtig sødt. Og det smager af jordbær.

Morsdag

2005-05-08T16:21:00.000+02:00

I dag er morsdag. Har hyggede med mine forældre, været ude og køre tur og spist i skoven, en rigtig skovtur med tæppe nede med bladene. Dejligt, men lidt koldt da solen forsvandt.
Og så lige forbi en bager og købe en kæmpe jordbærkage, mors yndlings kage. Og selvfølgelig snakkede bryllup og så lidt mere bryllup. Tro efter hånden at de glæder sig lige så meget os.
Til gengæld så er det ikke kun på himlen der har været skyer, men også lidt over mig. Det gør lidt ondt, at det ikke mig der er mor og mig familie samles om. Snøft, snøft, godt det er blevet tordenvejr, så er det tid til lidt grøn the.

Tænk at negle kan betyde så meget

2005-05-07T09:53:00.001+02:00

Negle, to lag horn der ligger på tværs af hinanden. Horn, døde celler i meget fast netværk.
Altså, negle er døde, og så kan de betyde så meget. Normalt plejer jeg at klippe mine negle helt korte 5 uger inde jeg skal til en stor fest, så er de voksede lange inden, men ikke så lange at de begynder at knække. Dette er en vel af prøvede teknik. Så for fire uge siden klippede jeg mine negle, så de skulle være finde nu, men nej det er de ikke. For det første er de voksede mere end de plejer, og så er de begyndt at skalle ude i kanten, så de bliver helt tynde og ser overhoved ikke vel plejet ud. Og så skal jeg jo finde en løsning… 650,- glasfibre negle, hmmm de er ikke til at få af igen, og så ødelægger de mine egne negle. Tro løsningen bliver en hel dækkende neglelak, og så må det blive som det bliver. Jeg havde godt nok aldrig tænkt mig at jeg skulle bruge så meget tid på mine negle. Tossede? Ja, det vil jeg gerne skrive under på.
Nåh, noget helt andet.. Vi, Mr. K og jeg kunne lige nå et IUI forsøg inden Herlevs sommer ferie, så jeg fik Perlutex så jeg kunne få mens. Det kunne sagtens nås inden brylluppet. 10 dage med piller og så 3-5 dage inde mens. begynder, sådan plejer det at være. Men ikke denne gang. Nej, der skulle gå 8 dage, så mens kom først i går, så nu skal det lige passe at den bliver ved i 8 dage, godt man ikke har de store forventninger til bryllupsnatten:-) Og søs undertøj skal bruge til at mande kan pakke dig ud, det er ikke nok med de 100 hårnåle, der kommer til at sidde i håret…

Jeg er her

2005-05-05T20:55:00.001+02:00

Amocca spurgte om jeg stadig var her? Og jo det er jeg. Jeg følger med gys og gru med i Rikkes liv. Og kan slet ikke tænke på hvordan jeg ville have. Men ellers er det ikke jeg tænker på børn. Det hele går op i bryllup :-) Jeg har slet ikke tid til at tænke på børn, ligger slet ikke mærke til børn på gader eller gravide maver. Eller jo når jeg er ved at trampe dem ned i Føtex, he he.
Men jeg går faktisk og venter på mens, så jeg kan nå at bliver færdig med at bløde inden bryllupsnatten, he he. Og så skal vi gang igen med puregon og indsprøjtninger i mave også på bryllupsdagen. Det bliver noget af en syn: skørter, tyl og slør og inden under kjolen, er der lige corsage der går langt ned så det dækker faktisk maven, og så er der trusser og hofteholder, hmmm. Det kan være der bliver dagen billedet:-)
Men jo jeg er her. Men gider i høre på en bryllupstosset kvindemeneske?

Den frygtede samtale

2005-04-20T05:36:00.000+02:00

I dag var dagen hvor vi var til samtale, for at tale om hvad der nu skulle ske og om hvad det betød at jeg nu havde været biokemisk gravid to gange. Og det var kun positivt, for det sværeste er at blive gravid. Og hvis man tager 100 æg fra en kvinde på 28 vil mindst 30 % være genetisk dårlige. Det er altså bare at klø på og vente på et perfekt æg. Han tilføjede da at hvis det skete 5-6 gange, så var det ikke så godt længere.
Så nu burde jeg være glad? Men det er jeg faktisk ikke helt – jeg ved godt det er mærkeligt. Jeg tro, jeg havde fået forberedt mig selv så godt på dårlig nyheder, at jeg helt havde glædet mig til at stoppe behandlingen. Jeg er glad, men et eller andet sted havde det været rart at komme videre, jeg vil jo for pokker bare være mor.
Starter på Perlutex i morgen, så jeg kan få mens. og vi kan komme i gang, vi kan nemlig godt nå et forsøg inden sommerferien.

Den kommende brud

2005-04-11T17:48:00.000+02:00

Ja, det er lidt længe siden jeg sidst fik skrevet. Imellem tiden er min blodprøvet kommet ned på 0, så nu er der ikke længere noget graviditets hormon i kroppen.
Men jeg har faktisk næsten forladt den infertile verden, og det har været meget rart. Det skal forstås på den måde at jeg har haft vildt travlt med at lege den kommende brud, eller jeg ER jo den kommende brud. Og noget der virkelig overrasker mig er at folk ikke begynder at stille spørgsmål om vi så også skal til at have børn. Det er åbenbart ikke noget man skal snakke med brude om, lidt sjovt. For det var ellers den man mødte, da jeg blev færdig med min uddannelse her i januar.
Men jeg har bare fået lov til at være den kommende brud. Og når man går ud af en forretning (har været i mange for at købe de sidste små ting til brylluppet) så for man lige et kan i have en rigtig god dag, med på vejen. Det er en befrielse, der er noget der fylder meget mere i mit liv end det at være infertil. Hvor er det rart. Jeg har endda været barnepige for min venindes lille dreng på 8 uger. Jeg tog med til frisør og passe så ham imens at moren blev klippet og fik farvet hår. Ikke et øjeblik gjorde det ondt, at han ikke var min. Men jeg nød at passe ham. Sådan en helt lille og fin ny baby.
Jeg vil gerne være mor, helt sikkert. Og jeg bliver det også, og om det så bliver til mit biologiske eller til et (eller 2) adopterede, det er ikke til at vide.
Vi skal til samtale d. 19 på Herlev, og hvis de mener at det er negativt at jeg nu har været to gange biokemisk gravid, så tro jeg vi stopper. Hvis der er mere der er i vejen med mig, så er det slut. Helt færdigt. Inden alt det her projekt baby gik i gang, havde jeg den holdning at kan man ikke selv, så skal man ikke. Man skal ikke avle videre på skidt (der er vel en grund til at jeg er biolog). Men verden er ikke altid sort eller hvid, der er utroligt meget gråt. Jeg talte jo den gang uden personlig erfaring. Uden tanke for de (her i blandt mig, nu) personer det ramte. Og jeg vil da sige, at stadig kan det godt ramme mig lidt, at vi får hjælp. For får jeg en pige, så kan hun jo arve mine anlæg for infertilitet. Hvordan vil jeg have det når hun bliver 20-30 og vil til at have børn og hun så ikke kan? Så er det min skyld. Hun vil få en hun kan give skylden og det er mig hendes egen mor. Kan jeg være det bekendt? Biologisk set, så nej, menneskeligt så tjaaa hvem kan svare på det? Jeg vil jo ikke ønske det her for nogen mennesker, men jeg er villig til at løbe risikoen for min datter?
Jeg vil lade den stå her, og i stedet nyde tiden som den kommende brud, jeg har endnu 33 dage hvor jeg har denne titel.

Tre drømme på den nat

2005-04-04T09:34:00.000+02:00

Puha en nat, der er altså noget min hjerne ikke har forstået. Om natten sover man…
Men nej, ikke her, der arbejdes der på højtryk.
Første drøm, jeg er pludselig på et hospital og en masse mennesker omkring mig, jeg ved slet ikke hvad der forgår rundt omkring mig. Jeg bliver lagt på en seng, jeg ser forskellige folk jeg genkender, de henvender sig ikke til mig, de er der bare. Der er en masse lys, og stemmening skifter fra at være kaos til lettelse og glæder. Og så har jeg født, jeg får den her lille, perfekte baby og til mig.
Så husker jeg ikke mere, sover videre indtil næste drøm slår ned. Det er mit bryllup, der er mange mennesker rundt om, står og snakker med veninderne og så falder mit slør af. Min søster springer til og begynder at slå på diademet, der knækker. Jeg bliver hvid glødende af raseri. Løber op af en mørk trappe og væk fra det hele. Det så begynder jeg at smide folk ud, vil ikke feste mere, nu er det hele ødelagt.
Sover sødt videre og kommer over i en drøm, mine to katter er der, er tilbage i mit barndoms hjem og der er bare en god stemning. Vågne fuldstændig fortumlet op da vækkeuret ringer.
Kan især mærke hvordan at drømme om brylluppet sidder i kroppen, denne følelse at total arrigskab sidder tilbage. Og helt ærligt jeg kunne godt forstille mig at jeg kunne blive så sur, hvis der var nogen der ødelæg noget, selvom det var i forsøg på at rede det.
Puha, er der ikke en drømmetyder tilstede?

Dages overraskelse

2005-04-01T02:44:00.000+02:00

I dag lykkes det at få et svar på blodprøven, jeg havde været gravid og der er stadig hcg i blodet, men ikke nok til at det bliver til noget. Så tillykke du har været biokemisk gravid igen. Altså for anden gang. Jeg begynder at have mine tvivl på at det stadig er positivt. Første gang, var det positivt og læge påstod at han aldrig havde haft en kvinde med pco der havde været biokemisk gravid, som ikke havde endt med at stå med sit eget barn i armene. Holder det også nu? Efter anden gang? Jeg glæder mig til at komme til at tale med en læge, men det kan først ske efter at blodprøve er kommet ned på 0. Så krydser virkelig finger for at den 0, når jeg ringer torsdag.
Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på om der er andet i vejen end PCO, eller er det PCO’en der er skyld i at der ikke sker mere? Det er jo kendt at kvinder med PCO har en højre abort risiko, men er det så tidligt i forløbet? 1000 spørgsmål, og jeg må bare vente med at få svar. Jeg hader at vente.
Der vil vidst virkelig blive overvejet at sende de adoptionpapir til fase 1. Så vi kan komme i gang. Nu må det da snart være min tur til at være mor, noget jeg har ønsket siden jeg var 14, da jeg blev moster.

Den store dag

2005-03-30T10:21:00.000+02:00

HA HA HA....
Der blev jeg godt nok snydt, så teste var mislykkede. Så der var ikke noget svar, så jeg skal have taget en ny blodprøve. Sidder godt nok lige nu og overvejer om jeg over hoved gider. Så kan de lære det, så for de ikke noget svar til deres raporter.
Ej, bliver vel nød til det...

Dumme test

2005-03-29T05:02:00.000+02:00

Så har jeg været på den igen. Altså med endnu en hjemme-test. Og ikke så meget som skygge af en nr. 2 streg.
”Dumme, bussemand, tissemand og røvhul” Hvorfor var 3. forsøg ikke lykkens gang? Det værste ved det er faktisk ikke at jeg ikke er gravid, eller jo det er derfor jeg bliver ked af det, men jeg gider bare ikke være ked af det og trist. Jeg vil være i godt humør, og nyde det gode vejr, være sammen med min dejlige kæreste, der har brugt dagen på at forsikre mig om at han ikke vil havde en anden kæreste. Syntes faktisk det er ret hårdt at jeg ikke ”kan give” ham vores barn. Og så kan vi ikke engang gå i gang her med det samme, så der er ca. 1½ måned til vores bryllup og vi vil altså ikke havde et negativt svar lige inden. Eller det har vi været så fornuftige at beslutte – hmmm regne, regne… Ej, det kan ikke lade sig gøre, det kommet til at passe med at vi vil få svar et par dage inden. Vi må hellere være fornuftige – øv. Så det betyder også at vi ikke kan nå et forsøg inden sommerferien, så der er ikke mere at gøre før til efteråret. Det er alt for langt væk, jeg hader stilstand. Måske skulle vi bare få sendt de adoptionspapir til fase 1 af sted? Så bliver det godt nok ikke en lille kineserpige, for der skal vi jo være over 30. Og der er bare så lang venteliste til de andre lande. Ja, jeg ved det godt jeg er ikke særlig tålmodig. Der skal helst ske noget. Måske skulle jeg/ vi rejse til Nigeria og hente en lille negerdreng eller pige??? Er det lovligt? Altså hvis man har papir på at moderen vil bortadoptere? Altså har boet der nede og har venner, og børnehjem er ikke lige det bedste. Det er faktisk bare en eller anden venlige dame der giver lidt mad, hvis børene er heldig og ellers må de arbejde, hårdt. Er det overhoved etisk korrekt at adoptere på den måde fra et ikke autoriseret land?
Nåh, skal jo ind og have taget blodprøve i morgen, og så svar onsdag. Er alt håb ude? Altså mens. er endnu ikke kommet, så er der en lille chance endnu. Nej, det ved jeg godt der ikke er, heller ikke selvom jeg har købt de billige test på nettet og ikke de kostbarere test fra Matas eller apoteket…

Vente, vente og at vente

2005-03-25T17:42:00.000+01:00

Nåh, vi havde en vidunderlig dag i Malmø og jeg nu tætter på de 30 end 25, hvilket min dejlige kæreste gjorde mig opmærksom på :-) Så er der efterhånden kun 4 dage til at jeg skal have tage blodprøve og altså 5 dage til at vi forsvar. Har dog snyde testede lidt allerede, og der er en på den sidste en lille svag streg, men den er farve og altså ikke en skygge, men men men nu må vi se. Ved sidste forsøg, så vi det jo også men det blev ikke til mere. Denne gang må den godt bide sig rigtigt fast og blive der. Men der er ikke andet en at vente og hvis det virkelig er denne gang, så skal jeg jo vente 8 måneder mere, så det er jo bare træning.

Ferie

2005-03-22T09:07:00.000+01:00

Vi tager på "ferie" i morgen. Vi ville gerne have været til Rom, men var vidst lidt for sent ude. Så nu tager vi til Malmø og har lejet en lækker junior suite og skal bare have en rigtig dejligt shoppedag og så ud og spise om aften, og så hjem i suiten:-) Men det er faktisk den første ferie siden vi gik igang med projekt baby. Ret mærkeligt at tænke på tro lidt vi har været på vente possion, men OK jeg har jo også lavet mit speciale færdigt. Så vores første ferie i mere end 1½ år og så bliver det en enkelt overnatning. Tilgengæld skal vi jo snart på brullupsrejse. VI har talt om at starte i syd Italien og så rejse op igennem Italien og ind i Frankrig og slutte af i Paris. Og så bruge 3 uger på det.
Men jeg glæder mig nu også til vores mine ferie i morgen.

Hvorfor???

2005-03-22T04:54:00.000+01:00

Nåh, så er jeg kommet hjem efter at have besøgt min mor – skal lige sige at min far er ude og sejle. Og det var da hyggeligt og jeg gjorde noget jeg ikke plejer: at købe dameblade, men ude og handle med mor, hoppede der lige et Femina ned i indkøbsvognen. Og hvad kom der ud af det? Joo, der var et billede af den skønneste baby, med det mest nuttede/romantiske strikkede bluse, hue og sko. Jeg blev helt vild, jeg måtte bare have gran til at lave det, selv om jeg ikke har strikkede i de sidste 10år. Men min mor var ikke glad for at jeg ville købe det, for tænk nu hvis jeg ikke er blevet gravid denne gang. Og jeg fik en lang præken om at jeg ikke måtte glæde mig før jeg var gravid, for det var jo ikke sikkert at jeg er det nu og jo slet ikke sikkert at jeg nogen sinde bliver det og så videre. Men jeg holdt på mit og fik købt gran og min mor var da mere en villig til at hjælpe.
Men jeg sidder lidt tilbage med at det er forbudt at jeg glæder mig nu, og derfor må det jo også betyde at jeg ikke må blive ked af det, hvis jeg ikke er gravid. Jeg kan ikke forstå det. Hvorfor må jeg ikke glæde mig? Hvorfor må jeg ikke blive ked af det hvis jeg ikke er gravid? Man må gerne være ked af det hvis man abortere (Det er ikke for at nede gøre abort på nogen måde), men jeg må ikke? Jeg må ikke engang glæde mig. I min verden er jeg altså lidt gravid, bare lidt ind til andet er bevidst. Og hold da op hvor jeg glæder mig til d. 30 hvor jeg får svar på min blodprøve. Nåh, men jeg vil tros alt glæde mig og strikke. Hvis det ikke bliver til vores eget lille baby, så er der sikkert andre der bliver glad for det. Jeg må jo nok se i øjne at et adopteret barn er lidt større, selv om kinesere er lidt mindreJ

Altså hvis du spørger mig...

2005-03-14T20:33:00.000+01:00

Så er jeg selvfølgelig gravid. Jeg er så optimistisk. Med to måske tre æg og en rigtig god klat, så skulle den da være der? Vi ved jo at Mr. K's klat er super og i stand til befrugte mine æg. Og jeg har jo været biokemisk gravid.
Nåh, det bliver godt at komme ned til moar og hygge om hende. Og jeg bliver nok dernede i en lille uge, og bagefter håber jeg at vi kan finde en rejse til Prag, Rom, Athen eller London, bare lige 4-5 dage. Vi havde dog lige glemt at det var påskeferie, så der er nok ikke store chancer. Men så kan vi da leje en bil og køre til sommerhuset i Sverie.
Men jeg er altså ikke her på det næste stykke tid. Måske lige skriver lidt i morgen. I morgen for jeg besøg af min veninde der fik en lille dreng for 5 uger siden. Jeg glæder mig sådan til at se ham og ikke mindst hende. Mmmmm, duften af baby. Det er bare dejligt:-)

Hvor er det svært

2005-03-13T07:00:00.000+01:00

altså at lade være med at være optimistisk. Jeg syntes ellers at jeg igennem dette forsøg har kunne klare at holde en afstand og lade være med at tænke for meget på alt det behandlings tingel tangel. Og jeg har nydt at læse om adoption og siddet og vrælet over "når storken svigter" afsnit 3. Det gik bare lige ind, hvor var de glade da de hentede deres lille pige i Indien. Og jeg har haft det sådan at dette var jo bare lige et IUI mens vi venter på IVF.
Men lige nu kan jeg bare ikke lade være med at smile og forstille mig en gravidmave og morgenkvamlen hvor Mr. K, holder håret væk. Og det er altså fjollet for ægge et kun lige blevet blevet befrugtede, hvis vi er så heldig.
Hmmm, hvordan skal det dog komme til at gå???
Heldig vi har vi en rigtig stor begivenhed der snart skal ske, vi skal giftes. Der er 62 dage til. Det kan jeg få lov til at glæde mig til og tælle ned til. Det bliver til noget. Ikke som alle de gange jeg har været inde på http://www.b-a-b-y.dk/ og skrevet sidste mens. første dag, så når man hen til da 28-30 og så er det slut. Vores bryllup det bliver til noget. Og vi skal nok blive forældre, at det så godt måtte blive om små 9 måneder, det kan vi jo ikke bestemme.

Så er der dømt ventetid

2005-03-12T08:31:00.000+01:00

I går var dagen for insemination, så nu starter ventetiden. D. 28/3 skal jeg have taget blodprøve - hmmm det er en helligdag, jeg må nok heller ringe på mandag og høre om det er rigtigt.
Jeg havde så ondt i min venstre æggestok i går, så jeg kunne næsten ikke være nogle steder. I dag er det heldigvis over.
Jeg ved ikke hvorfor, eller jo det gør jeg nok... men jeg er vild med hjemmesider om adoption. Jeg kan slet ikke lade være med at tude en lille smugle. Vi skal virkelig overveje hvor meget tid vi vil bruge i denne behandler verden. Det er jo en lille del at være gravid og føde, det store er jo daglig dagen og at se børne vokse op. Vi er vidst bare klar til at blive forældre - dejligt.

Så er starten gået

2005-03-10T11:11:00.000+01:00

Så kom jeg også med på vogne og fik mig min egne blog. Og hvad skal den så handle om? Mig, eller retter mine tanker og nok mest om mine tanker om infertilitet.
Denne blog er startede midt i det hele. Jeg og mr. K er midt i 3. IUI. Jeg skal insemineres i morgen. Og så kommer der ellers 14 dages ventetid - 14 lange dage. Så der kommer nok en masse skriveri her.
I dag er en ganske speciel dag min og mr. K's 5 årsdag og nu ved alle der kender til IUI at det betyder at der ingen sjov under dynen er i dag, når den står på insemination i morgen.