Hvor er det svært

altså at lade være med at være optimistisk. Jeg syntes ellers at jeg igennem dette forsøg har kunne klare at holde en afstand og lade være med at tænke for meget på alt det behandlings tingel tangel. Og jeg har nydt at læse om adoption og siddet og vrælet over "når storken svigter" afsnit 3. Det gik bare lige ind, hvor var de glade da de hentede deres lille pige i Indien. Og jeg har haft det sådan at dette var jo bare lige et IUI mens vi venter på IVF.
Men lige nu kan jeg bare ikke lade være med at smile og forstille mig en gravidmave og morgenkvamlen hvor Mr. K, holder håret væk. Og det er altså fjollet for ægge et kun lige blevet blevet befrugtede, hvis vi er så heldig.
Hmmm, hvordan skal det dog komme til at gå???
Heldig vi har vi en rigtig stor begivenhed der snart skal ske, vi skal giftes. Der er 62 dage til. Det kan jeg få lov til at glæde mig til og tælle ned til. Det bliver til noget. Ikke som alle de gange jeg har været inde på http://www.b-a-b-y.dk/ og skrevet sidste mens. første dag, så når man hen til da 28-30 og så er det slut. Vores bryllup det bliver til noget. Og vi skal nok blive forældre, at det så godt måtte blive om små 9 måneder, det kan vi jo ikke bestemme.