Det perfekte forhold

Jo, jeg er her skam endnu, har kun smidt 4,7 kg men det går da den rigtige vej – bare alt for langsomt. Jeg har haft travlt med arbejde og sygdom øv øv. Har lige haft mistede stemmen og så hostede så ingen har fået sovet de sidste par dage. Men emnet for nu er ”Det perfekte forhold?”.

Mange af vores venners ser vores forhold som perfekt, det er jo i sig selv meget pænt af dem, men problemet er bare at de ikke har tid til at lytte, når der er problemer. Og selvfølgelig har vi problemer som alle andre. Et par forhold er jo et samarbejde og her er der tale om et meget tæt samarbejde. Det skal da give problemer, men heldigvis også rigtig gode resultater.
Hvorfor ser vores forhold perfekt ud? Jeg kan da godt se at vi har det rigtig godt og det kommer da klart af at vi er sååå gode til at tale sammen, vi har det begge rigtig godt med at have en hjemme-base, vi er ikke nogen der skal rundt til alt muligt, vi elsker at have gæster og hygge. Vi er begge interesseret i hvad den anden laver og bruger tid på hinanden. Og det er da rigtig rart.
Kommunikation er for mig et vigtigt kodeord til et godt forhold, vi var aldrig nået igennem fertilitetsbehandlingerne uden at kunne tale sammen. Og her ”på den anden side” er der meget bedre og vi har fået en masse tid i ”overskud”. Så hvad skal denne tid bruges til? Vi havde faktisk ikke lagt mærke til at vi havde fået mere tid, for her for nylig. Vi sad en aften og talte om Sørens bror og hans kæreste, de er par år ældre end os. De bruger meget tid begge to på ting hver for sig, arbejde, sport og anden fritids-ting. Jeg kunne godt mærke på Sørens at der var noget der gik ham lidt på. Og til sidst kom det også ud, han mente at jeg ”tvang” ham til at være hjemme og at han ikke kunne gøre hvad han ville. Først blev jeg vildt ked af det, for det kunne jeg slet ikke forstå, for jeg syntes jo netop at han for tid til at lave det han vil. Men emnet blev droppet. Jeg brugte der efter rigtig meget tid på at finde ud af hvor det kom fra. Jeg prøvede at tale om det med en rigtig god veninden, men lige pt. er hun single og vild deprimeret over at alle hun kender er gift, køber hus, køber sommerhus, er gravid eller i gang med at adopterer. Så hun var slet ikke til at tale med, så følte mig bare så alene. Men lige pludselig gik det op for mig hvordan det hele hang sammen. Søren mener at når han er hjemme og sidder og arbejder foran computeren, så er han hjemme og vi hygge os sammen, hvis jeg også sidder med min computer. Og det er jo lige her det går galt, for der syntes jeg jo at Søren for tid til at lave hvad han vil. Da jeg spurgte ham om det var sådan det hang sammen, fladt ti øren helt på plads. Så nu er han blevet klar over at det er at hans valg når han sidder foran computeren og bare det at han har et valg har gjort at han er blevet meget mere nærværende over for mig og vi har begge fået rigtig meget ud af det. Men det havde været rigtig rart hvis jeg kunne havde vent det med en veninde, men vi har jo bare det bare perfekte forhold. Helt ærligt, hvordan kan vi have det perfekte forhold? Jeg har temperament for et helt fodboldhold, og vi skændes og lufter vores meninger, men måske er det netop det der gør det? Jeg kunne jo bare lade vær med smide med tingene og havde jeg kunne smide Søren havde jeg nok gjort det :-) Men det havde jo ikke fjernet problemerne, nu bliver de ryddet af vejen og vi er nok kun uvenner i max 1 time. Jeg er bare så træt af at få smidt i hoved at vores forhold er perfekt, når man nu lige har brug for at tale om hvor uperfekt det hele er.