Jeg ved slet ikke hvor meget jeg kan skrive her.
Men lige nu sidder der ude i landet x par - for hvem livet er sat lidt på standby.
De har som os sagt ja til en et barn, men specielle behov. Og lige nu er det så ved at blive afgjort hvem der er vil blive de bedste forældre til dette barn.
Vores liv er vikelig en prøve lige nu.
Det hele startede for 13 dage siden. En ganske almindelig dag hvor dagens højte punkt var akupunkttur – troede jeg endtil jeg blev sendt ind og hente nyt fjernsyn. Et rigtig fedt fjernsyn, der gør at vi ikke længer har et husalter, men en lille ting på væggen, som ikke fylder noget. På vej ind til byen tømmer jeg lige postkassen og der ligger et brev fra Adoptionsnævnet – tænker så kom beskeden om at vores sag er henlagt og brevet bliver lagt ned i tasken. Og afsted ind til byen efter fjernsynet.
Vel hjemme igen ringer jeg lige op til manden, for at sige at vi har fået brevet og at han godt kan ringe og bestille tid til lægeundersøgelse. Så spørger han om jeg har åbnet brevet, næhh det har jeg da ikke. Så gør det lige siger han og jeg åbner og begynder at læse højt.
Til alle på den danskeliste xxx xxx.
Jeg var helt paf, vi får sagt farvel og ses om en time når du kommer hjem.
Så skulle der tales og snakkes og det blev der. Og vi havde en masse spørgsmål som vi ringede ind og fik stille den næste dag, og så skulle vi beslutte om vi mente vi kunne klare denne opgave og om vi mente barnet ville få det bedst hos os eller noget...
Vi besluttede at vi godt ville være forældre til dette vidunderlige barn og at vi vil være heldige for at få det. Så det ringede vi ind og fortalte – vi var vidst nok de første... Nu skulle svar fristen så lige udløbe og vi ville snart høre noget om en uge ville vi få noget af vide. Vi ringe d. 21 og fik af vide at vi ville høre noget, måske d. 29, men eller mandag eller tirsdag d. 2. eller 3. Det var virkelig noget svære dage... Er stadig noget svære dag... Vi har flere gange være i telefonisk kontakt med adoptionsnævnet. Først gik ssagsbehandleren på ferie – fik fat i en der ikke kendte noget til, hun fandt dog ud af noget. Så får vi af vide at afgøreslen ikke er blev traffet pga ferie i nævnet og at de har manglet materiale. Vi har i dag stadig intet hørt.
Tro selv at vi ikke det ikke er blevet os, og at det par der har fået barnet, nu taler med børnelæge og psykolog, inden de ska lsige endelig ja.
Jeg håber snart at de skynder sig – så der kan komme en afgøresle.
Det her er det til dato hårdeste vi har været igennem – hormoner, negative blodprøver, undersøgelser til at blive godkendt er vand i forhold til dette. Jeg er så meget ved siden af mig selv, vil bare så gerne have en afgørelse så vi kan komme videre.
