Hvorfor???

Nåh, så er jeg kommet hjem efter at have besøgt min mor – skal lige sige at min far er ude og sejle. Og det var da hyggeligt og jeg gjorde noget jeg ikke plejer: at købe dameblade, men ude og handle med mor, hoppede der lige et Femina ned i indkøbsvognen. Og hvad kom der ud af det? Joo, der var et billede af den skønneste baby, med det mest nuttede/romantiske strikkede bluse, hue og sko. Jeg blev helt vild, jeg måtte bare have gran til at lave det, selv om jeg ikke har strikkede i de sidste 10år. Men min mor var ikke glad for at jeg ville købe det, for tænk nu hvis jeg ikke er blevet gravid denne gang. Og jeg fik en lang præken om at jeg ikke måtte glæde mig før jeg var gravid, for det var jo ikke sikkert at jeg er det nu og jo slet ikke sikkert at jeg nogen sinde bliver det og så videre. Men jeg holdt på mit og fik købt gran og min mor var da mere en villig til at hjælpe.
Men jeg sidder lidt tilbage med at det er forbudt at jeg glæder mig nu, og derfor må det jo også betyde at jeg ikke må blive ked af det, hvis jeg ikke er gravid. Jeg kan ikke forstå det. Hvorfor må jeg ikke glæde mig? Hvorfor må jeg ikke blive ked af det hvis jeg ikke er gravid? Man må gerne være ked af det hvis man abortere (Det er ikke for at nede gøre abort på nogen måde), men jeg må ikke? Jeg må ikke engang glæde mig. I min verden er jeg altså lidt gravid, bare lidt ind til andet er bevidst. Og hold da op hvor jeg glæder mig til d. 30 hvor jeg får svar på min blodprøve. Nåh, men jeg vil tros alt glæde mig og strikke. Hvis det ikke bliver til vores eget lille baby, så er der sikkert andre der bliver glad for det. Jeg må jo nok se i øjne at et adopteret barn er lidt større, selv om kinesere er lidt mindreJ