Lykke

Ej, hvor har det været en dejlig weekend. Jeg er bare så glad, jeg tro på at der derude er et barn til os. Og at vi nok skal bliver godkendt. Denne godkendelse vi fik i fredags var bare den første i en lang række. En slags fase 1 godkendelse. Nu er de praktiske ting på plads som vores økonomi og sundhed, som jo er ting man ikke kan gøre meget ved (eller jo har jo tabt 17 kg).
Jeg må indrømme at jeg ikke er i tvivl om at vi er i stand til at tage vare på et lille barn og at en sagsbehandler godt vil kunne se det. Dette betyder jo ikke at jeg ikke vil være nervøs for at få svaret når vi når så langt. Langt det er der endnu til vi er ved målet eller sådan føles det. Men en lettelse at vi nu er nået så langt som vi er.
Hvad skal der til at ske nu?? Ja, det er lidt af et spørgsmål. Men lige nu venter vi på et brev fra amtet, hvor vi så vil blive indkaldt til fælles-samtale. Ja, det er en fællessamtale, selvom at vores kære Fru sag (vores sagsbehandler) fortalte sidst da vi mødte hende at vi efterfølgende skulle til ene-samtaler, så skal vi altså til fælles, hvilket jeg er så taknemmelig for, jeg ville hade at sidde der alene og ikke at vide hvad Søren siger. Nu er vi der begge, det er dejligt. Nåh, men i brevet vi venter på ligger der ud over godkendelsen også en tid til den første fællesamtale, som vil finde sted i slutningen af januar eller starten af februar. Der er rigtig lang tid til – men jeg vender mig vil til at vente? Måske, men når den endelig godkendelse er i hus, så skal vi måske vente et helt år på ingen ting! Lyder det ikke ulideligt? Det gør det faktisk, men nu vil vi altså forsøge og sådan er det, men havde jeg haft arbejde og havde brylluppet være afbetalt, så var vi nok gået direkte over til udenlandsk adoption, der er ventetiden jo en garanti for et barn.

JUBIIIIIIIIII

Er bare så glad - vi er blevet godkendt til at gå videre. Så vi er nu et kæmpe skridt på vej til ønske barnet. Hvor føles det dejligt. Håber i alle der ude i det danske land, må have en fantastils weekend.

På fredag...

Endnu en fredag ser ud til at skulle komme med en skæbnesvanger afgørelse. Vi skal for anden gang op på samråd. Så må de se om vi har penge nok og om de vælge at tro på speciallægens afgørelse. Kan dog ikke tro andet end at vi nok skal gå igennem. Vi kan jo ikke gøre noget ved økonomien – så længe de idioter ikke vil ansætte migJ - og der var absolut intet at komme efter med mit helbred.
Så egentlig burde jeg være helt cool, men ak nej, sådan ser virkeligheden bare ikke ud, jeg er total stresset. Og så er jeg jo også begyndt at bekymre mig om ene samtalerne. Hvordan er nu lige man fortælle om hvordan vi klare en uoverensstemmelse? Hmmm jo ser I, jeg bliver vildt sur på Søren og havde vi haft nogle døre i lejligheden så ville jeg gå fra rum til rum, med kun det ene formål at smække med dørene. Alle helst burde vi have en boksepude, jeg kunne slå på. Har på fornemmelsen at den ikke går. Men jeg bliver vildt hidsig, men kunne jo aldrig finde på at opføre mig sådan hvis der var et barn i nærheden. Det ved jeg for jeg har været bonusmor og man kan virkelig beherske sig for man vil jo ikke skræmme barnet. Så jeg leder virkelig efter en anden forklaring, en anden måde at sige det samme på som det ikke er en løgn. Jeg nægter at lyve, jeg vil virkelig have at det er Anne og Søren der bliver godkendt og ikke et glansbillede af os. Hmm jeg er ellers ret god til at lyve, folk kan ikke se det på mig, men det skal altså være nogle små ubetydelige løgne. Tro ikke jeg kan når det kommer til en så vigtig ting. Måske skulle jeg virkelig prøve det med en boksepude? Altså det der sker, er jo at jeg har så meget energi, jeg bare må have ud.
Har I nogle gode omformuleringer af at skændes højlydt, så det ikke lyder sådan, så modtages de med kyshånd. Syntes måske også at det er vigtigt i denne sammenhæng at det er sjælden vi er uenig, så det er ikke så tit at det brænder på her hjemme.

Pisse, lort og tissemand...

hmmm hvilken besøgende mon jeg får med overskrift???

Men jeg fik ikke jobbet, grundt? Noget jeg ikke kunne/kan kæmpe imod, folk fra udlandet med mange årserfaring... Øv øv

Så nu skal jeg til at skrive ansøgninger igen, gider ikke, må vidst heller lade være med at skrive dem i dag.

Eller også kunne det være?
De ville nok lyde noget med

"Tag mig, tag mig, jeg kan ikke få andet..."

Så sker der noget igen.

Jeg har været til special læge og alt var fint. Så der er ikke noget at komme efter. Vi har ydfyldt budgetskemaerne og de er også sent til amtet og de har modtaget alle papirerne, så vi kommer med på samrådet d. 15. december og vi kan så ringe ind d. 16. december og få svaret. Det bliver rart at vide om man kommer videre.

Og jeg har været til min første job samtale, og det gik rigtig godt. Jeg matchede dem 110% på det personlige plan, sådan rent kemimæssigt og havde de rigtige holdninger til det at arbejde som de ønskede. Så det var jo rigtig godt. Jeg ved så ikke om jeg har faglig erfaring nok til stillingen, nu når jeg ved at de skal have samtale med 2 fra udlandet, men nu må vi se. Jeg har gjort det bedste jeg kunne. Jeg skulle gerne få svar på fredag.
Og min vægt er bare for nedad gående, mit BMI er nu på 32,9, så det er skønt.