På fredag...

Endnu en fredag ser ud til at skulle komme med en skæbnesvanger afgørelse. Vi skal for anden gang op på samråd. Så må de se om vi har penge nok og om de vælge at tro på speciallægens afgørelse. Kan dog ikke tro andet end at vi nok skal gå igennem. Vi kan jo ikke gøre noget ved økonomien – så længe de idioter ikke vil ansætte migJ - og der var absolut intet at komme efter med mit helbred.
Så egentlig burde jeg være helt cool, men ak nej, sådan ser virkeligheden bare ikke ud, jeg er total stresset. Og så er jeg jo også begyndt at bekymre mig om ene samtalerne. Hvordan er nu lige man fortælle om hvordan vi klare en uoverensstemmelse? Hmmm jo ser I, jeg bliver vildt sur på Søren og havde vi haft nogle døre i lejligheden så ville jeg gå fra rum til rum, med kun det ene formål at smække med dørene. Alle helst burde vi have en boksepude, jeg kunne slå på. Har på fornemmelsen at den ikke går. Men jeg bliver vildt hidsig, men kunne jo aldrig finde på at opføre mig sådan hvis der var et barn i nærheden. Det ved jeg for jeg har været bonusmor og man kan virkelig beherske sig for man vil jo ikke skræmme barnet. Så jeg leder virkelig efter en anden forklaring, en anden måde at sige det samme på som det ikke er en løgn. Jeg nægter at lyve, jeg vil virkelig have at det er Anne og Søren der bliver godkendt og ikke et glansbillede af os. Hmm jeg er ellers ret god til at lyve, folk kan ikke se det på mig, men det skal altså være nogle små ubetydelige løgne. Tro ikke jeg kan når det kommer til en så vigtig ting. Måske skulle jeg virkelig prøve det med en boksepude? Altså det der sker, er jo at jeg har så meget energi, jeg bare må have ud.
Har I nogle gode omformuleringer af at skændes højlydt, så det ikke lyder sådan, så modtages de med kyshånd. Syntes måske også at det er vigtigt i denne sammenhæng at det er sjælden vi er uenig, så det er ikke så tit at det brænder på her hjemme.