SÅ er det ferie tid....

Jaaa så er bryllupsrejsen lige om døren:-) I morgen tager vi af sted - jubiii Så i får lige et billede af mig, som jeg ser ud fra bunden af et stort krus øl.

Mor på 5 dage

I går gik jeg lidt i panik.
Når vi bliver godkendt til et dansk barn, så vil vi på et ubestemt tidspunkt modtage en telefonsamtale, hvor vi for besked om at der er barn til os. Der efter er det så at køre af sted til stedet hvor barnet er. Så har man 5 dage på børnehjemmet til at lære barnet at kende og der efter får man barnet med hjem. Og så er det værsgo at være familie. Helt ærligt – hvor er det lige man skal finde forældre følelserne på 5 dage? Jeg mener, indtil den opringning har man jo levet som om intet skulle ske, for ved adoption af barn fra Danmark er intet jo sikkert. Og jeg syntes det er for tidligt at begyndte at købe ind til et barn i huset, hvis man skal igennem hele møllen til et barn fra udlandet.
Grunden til denne panik er at jeg i går var med min dejlig veninde ude og shoppe – hun shoppede og jeg legede adaptiv mor. Og jo hendes søn var dejligt og det var en meget realistisk situation. Der er altså flere ting til denne panik:

I Hvordan finder vi forældre følelserne frem på 5 dage
II Hvordan klare vi alle indkøb, så hjemme bliver klart
III Hvordan med arbejde – lige nu er det ikke et problem, men det kan det blive

Lige pludselig er jeg så glad for at jeg er vant til at passe børn. Jeg blev moster da jeg var 14 år, begyndte at passe en handicappede pige 2-3 dage om ugen da jeg var 14½ og sener hen hendes søster. Har arbejde i en institution for handicappede børn i 1½år. Så erfaringen med børn den er der – men jeg har jo aldrig haft hele ansvaret. Det har jo aldrig været mit barn.
Håber virkelig det er en god sagsbehandler vi får, så vi kan få talt alle de her ting igennem.

Brevet er kommet.

Ja, det er helt rigtigt. Med posten lørdag er der kommet brev fra amtet. De har godt nok arbejdede hurtigt.
Så datoen for den første samtale er d. 22 august.
Det er bare rigtigt hurtigt.
Og så er vi ved at have fået forstalt om vores beslutning til alle - og jeg er så overraskede.
Vi har kun fået rigtigte positive reaktioner - kæmpe krammer, lykønskninger og en da en lille glædes tåre. Det havde jeg slet ikke regnede med. Og alle har spurgt meget ind til hvordan og hvor ledes kommer det til at ske. Men søster begyndte endda at græde lidt og fik snyftede at "Det er jo lige som om du fortæller at du er gravid" :-)
Sommerene er bare dejlig - og vi skal snart på ferie. Håber vi kommer til at se lige så mange dejlige solnedgange som på den sidste ferie:-)

Vil i virkelig gerne have nogle tørre talt på bordet?

Hmm, ved ikke helt om jeg skal gi’ mig, og give dem til jer. Er der noget jeg har lært, så er det at statistik og sandsynlig ikke er noget værd. Altså, der er to ud fald af denne ansøgning: Barn eller ikke barn. Det er faktisk det jeg prøver at forholde mig til. Og bliver det ikke fa Danmark vi kommer til at adoptere, så bliver det på en rejse ud i verden. Nu skal vi jo også lige god kendes først. Jeg er ikke helt sikker på den godkendelse, det er jo ikke fordi vi vælder i penge, Søren på SU og mig på 80% dagpenge. Håber dog at den flinke dame fra amtet ville have sagt det, da jeg spurgte om det var helt umuligt at få den igennem. Hun fortalte bare man ikke kunne blive godkendt på en forventet indkomst. Og at man skulle have råd til et barn, men det havde man jo godt styr på selv, når man var noget så langt, som til at søge…
Om vi får et eller ej, det vides ikke. Ok, på www.adopt.dk kan man se at der i 2004 kun var 15 børn til bortadoption og 58 ansøger. Året inden (2003) var der 25 børn og 58. De skriver så at der plejer at være ca. 25 børn og ca 50 ansøger. De sagsbehandler jeg har talt med har dog sagt at der er ca 50% også fordi man godt kan komme til at stå lidt længer på listen, end et år.
Og så til lidt brok…
Jeg skulle have været på Novo her kl 10, men i går eftermiddags kl 16 fik jeg en mail, hvor i ham jeg havde en aftale med skrev at hans leder ikke mente jeg fik noget ud af en praktik på 4 uger, så desværre var han nød til at aflyse. Skumle, rase og fråde, det er sku da lidt sent at finde ud af det. Og han kan da være lige glad, det kan da kun give mere end 4 ugers kursus i at skrive ansøgninger… øv øv
Så på den igen og til at ringe rundt og få nogle nye fisk i nettet.

Så er ansøgningen postede

Eller lige om lidt når jeg har været nede og købe et frimærke, så er det. Det vil sige at det ligge på amtsgården i morgen og så om 10 arbejde dage i andre ord 2 uger, får vi af vide hvornår vi skal komme til samtale der.
Så vi har lige vedlagt et brav hvor i vi skriver at vi er på ferie, så de ikke sender et brav med en dato mens, vi køre rundt i Frankrig på bryllupsrejse:-)
Alt så godt ud - der blev lige lave en bemærkning om min overvægt - øv øv. Men Lægen spurge om jeg trænede meget, hmm den forstod jeg ikke lige helt, men det var fordi min blodtryk og puls var ret flot.

Så nu skal vi snart på bryllupsrejse...

der sker noget...

Hold da op hvor her sker noget...
Jeg skal starte i praktik på Novo efter ferien, det helt præcise tidspunkt er endnu ikke fast lagt.
Det er bare ønske tænktning at komme ud på Novo, så skal jeg bare have mig fedtet ind til et rigtig job, det må gerne være med løntilskud i starten, men det giver virkelig noget at kunne skrive at du har arbejdet på Novo.
Og så skal vi jo til lægen på onsdag kl 13:30 for at få lavet hedbredsatttesten på os begge, det er det sidste der mangler inden vi kan sende papirene ind til amtet. Så kan det være at der ligge et brev i postkassen om at vi skal til møde og ca i uge 47 (21-25 november) vil vi have svar fra amtet om vi bliver god kendt.
Og hvordan har jeg det så med alt det her?
Lige nu rigtig godt.
Vi har fortalt det til de første af familien, og de blev så glade på vores vejne - ret vildt. Det varmede virkelig at man fik et kæmpe kram og tillykke med beslutningen. Vi var nede og kigge på mr. K bros og kærestes nye hus, så ligge 7 min væk her fra på cykel. Og de sagde at vi bare så så glade ud og de havde været meget spændte på hvorfor, så da vi endelig sidst på aften fortalte det, ja så blev de rigtigt glade. Ingen dumme bemærkninger, men bare fuld forstålighed.
Så skal jeg bare have ordnet i hormonerne, smidt sprøjter ud og sådan nogle ting. Det gør vi d. 15 august hvor vi har en aftale på Herlev. Vi har besluttede at vi vil tage ind og sige det. Også så jeg kan finde ud af om jeg skal fortsætte med Metformin eller ej.
Det føles så godt at dette er vores beslutning om at stoppe nu.
Åhhh, hvor er jeg bare en glad somme pige:-)