Eksamensfeber

Kan man kalde det, det? Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig, det er begyndt at dæmre for mig, at hvis menstruationen ikke er en engang fornøjelse, så kan jeg jo godt blive gravid! Det er da lidt stressende at have hængende over hoved. Mr. K var dog rigtig sød i går, da jeg fortalte et jeg slet ikke vidste hvordan jeg skulle forholde mig til det. Så sagde han sødt, at jeg bare skulle slappe af, for vi var jo i gang med at adoptere og det fortsætter vi bare med. Og han fortsatte så med at forsikre mig om at vi er i gang med at få et barn – det kan ingen tage fra os. Og det han jo ret i. Jeg kunne slet ikke forholde mig til at jeg endnu engang skulle til at finde ud at jeg ikke ”virker”. Men det behøver jeg jo heller ikke, for vi er ved at få et barn. Dejligt at tænke på, der kommer et barn til slut på det her. Så må vi bare se hvad der kommer først, adoption eller graviditet. Begge dele er lige velkommen, bare det er snartJ

Og adoptionen rykket lidt tættere på, vores sag skal for samråd i morgen eftermiddag, og vi kan ringe torsdag. Puha, hvor sker der meget. Men afgøreselen er jo at jeg skal til specialelæge. Jeg har endnu ikke tabt alt det jeg skulle. Lige nu har jeg tabt 9,4kg og har et BMI på 34,1. for at undgå lægen skulle jeg have tabt 11,9 så der mangler lige lidt. Sådan er det bare og det er der ikke noget at gøre ved, vi må bare bruge den tid det nu tager.