Den store dag

HA HA HA....
Der blev jeg godt nok snydt, så teste var mislykkede. Så der var ikke noget svar, så jeg skal have taget en ny blodprøve. Sidder godt nok lige nu og overvejer om jeg over hoved gider. Så kan de lære det, så for de ikke noget svar til deres raporter.
Ej, bliver vel nød til det...

Dumme test

Så har jeg været på den igen. Altså med endnu en hjemme-test. Og ikke så meget som skygge af en nr. 2 streg.
”Dumme, bussemand, tissemand og røvhul” Hvorfor var 3. forsøg ikke lykkens gang? Det værste ved det er faktisk ikke at jeg ikke er gravid, eller jo det er derfor jeg bliver ked af det, men jeg gider bare ikke være ked af det og trist. Jeg vil være i godt humør, og nyde det gode vejr, være sammen med min dejlige kæreste, der har brugt dagen på at forsikre mig om at han ikke vil havde en anden kæreste. Syntes faktisk det er ret hårdt at jeg ikke ”kan give” ham vores barn. Og så kan vi ikke engang gå i gang her med det samme, så der er ca. 1½ måned til vores bryllup og vi vil altså ikke havde et negativt svar lige inden. Eller det har vi været så fornuftige at beslutte – hmmm regne, regne… Ej, det kan ikke lade sig gøre, det kommet til at passe med at vi vil få svar et par dage inden. Vi må hellere være fornuftige – øv. Så det betyder også at vi ikke kan nå et forsøg inden sommerferien, så der er ikke mere at gøre før til efteråret. Det er alt for langt væk, jeg hader stilstand. Måske skulle vi bare få sendt de adoptionspapir til fase 1 af sted? Så bliver det godt nok ikke en lille kineserpige, for der skal vi jo være over 30. Og der er bare så lang venteliste til de andre lande. Ja, jeg ved det godt jeg er ikke særlig tålmodig. Der skal helst ske noget. Måske skulle jeg/ vi rejse til Nigeria og hente en lille negerdreng eller pige??? Er det lovligt? Altså hvis man har papir på at moderen vil bortadoptere? Altså har boet der nede og har venner, og børnehjem er ikke lige det bedste. Det er faktisk bare en eller anden venlige dame der giver lidt mad, hvis børene er heldig og ellers må de arbejde, hårdt. Er det overhoved etisk korrekt at adoptere på den måde fra et ikke autoriseret land?
Nåh, skal jo ind og have taget blodprøve i morgen, og så svar onsdag. Er alt håb ude? Altså mens. er endnu ikke kommet, så er der en lille chance endnu. Nej, det ved jeg godt der ikke er, heller ikke selvom jeg har købt de billige test på nettet og ikke de kostbarere test fra Matas eller apoteket…

Vente, vente og at vente

Nåh, vi havde en vidunderlig dag i Malmø og jeg nu tætter på de 30 end 25, hvilket min dejlige kæreste gjorde mig opmærksom på :-) Så er der efterhånden kun 4 dage til at jeg skal have tage blodprøve og altså 5 dage til at vi forsvar. Har dog snyde testede lidt allerede, og der er en på den sidste en lille svag streg, men den er farve og altså ikke en skygge, men men men nu må vi se. Ved sidste forsøg, så vi det jo også men det blev ikke til mere. Denne gang må den godt bide sig rigtigt fast og blive der. Men der er ikke andet en at vente og hvis det virkelig er denne gang, så skal jeg jo vente 8 måneder mere, så det er jo bare træning.

Ferie

Vi tager på "ferie" i morgen. Vi ville gerne have været til Rom, men var vidst lidt for sent ude. Så nu tager vi til Malmø og har lejet en lækker junior suite og skal bare have en rigtig dejligt shoppedag og så ud og spise om aften, og så hjem i suiten:-) Men det er faktisk den første ferie siden vi gik igang med projekt baby. Ret mærkeligt at tænke på tro lidt vi har været på vente possion, men OK jeg har jo også lavet mit speciale færdigt. Så vores første ferie i mere end 1½ år og så bliver det en enkelt overnatning. Tilgengæld skal vi jo snart på brullupsrejse. VI har talt om at starte i syd Italien og så rejse op igennem Italien og ind i Frankrig og slutte af i Paris. Og så bruge 3 uger på det.
Men jeg glæder mig nu også til vores mine ferie i morgen.

Hvorfor???

Nåh, så er jeg kommet hjem efter at have besøgt min mor – skal lige sige at min far er ude og sejle. Og det var da hyggeligt og jeg gjorde noget jeg ikke plejer: at købe dameblade, men ude og handle med mor, hoppede der lige et Femina ned i indkøbsvognen. Og hvad kom der ud af det? Joo, der var et billede af den skønneste baby, med det mest nuttede/romantiske strikkede bluse, hue og sko. Jeg blev helt vild, jeg måtte bare have gran til at lave det, selv om jeg ikke har strikkede i de sidste 10år. Men min mor var ikke glad for at jeg ville købe det, for tænk nu hvis jeg ikke er blevet gravid denne gang. Og jeg fik en lang præken om at jeg ikke måtte glæde mig før jeg var gravid, for det var jo ikke sikkert at jeg er det nu og jo slet ikke sikkert at jeg nogen sinde bliver det og så videre. Men jeg holdt på mit og fik købt gran og min mor var da mere en villig til at hjælpe.
Men jeg sidder lidt tilbage med at det er forbudt at jeg glæder mig nu, og derfor må det jo også betyde at jeg ikke må blive ked af det, hvis jeg ikke er gravid. Jeg kan ikke forstå det. Hvorfor må jeg ikke glæde mig? Hvorfor må jeg ikke blive ked af det hvis jeg ikke er gravid? Man må gerne være ked af det hvis man abortere (Det er ikke for at nede gøre abort på nogen måde), men jeg må ikke? Jeg må ikke engang glæde mig. I min verden er jeg altså lidt gravid, bare lidt ind til andet er bevidst. Og hold da op hvor jeg glæder mig til d. 30 hvor jeg får svar på min blodprøve. Nåh, men jeg vil tros alt glæde mig og strikke. Hvis det ikke bliver til vores eget lille baby, så er der sikkert andre der bliver glad for det. Jeg må jo nok se i øjne at et adopteret barn er lidt større, selv om kinesere er lidt mindreJ

Altså hvis du spørger mig...

Så er jeg selvfølgelig gravid. Jeg er så optimistisk. Med to måske tre æg og en rigtig god klat, så skulle den da være der? Vi ved jo at Mr. K's klat er super og i stand til befrugte mine æg. Og jeg har jo været biokemisk gravid.
Nåh, det bliver godt at komme ned til moar og hygge om hende. Og jeg bliver nok dernede i en lille uge, og bagefter håber jeg at vi kan finde en rejse til Prag, Rom, Athen eller London, bare lige 4-5 dage. Vi havde dog lige glemt at det var påskeferie, så der er nok ikke store chancer. Men så kan vi da leje en bil og køre til sommerhuset i Sverie.
Men jeg er altså ikke her på det næste stykke tid. Måske lige skriver lidt i morgen. I morgen for jeg besøg af min veninde der fik en lille dreng for 5 uger siden. Jeg glæder mig sådan til at se ham og ikke mindst hende. Mmmmm, duften af baby. Det er bare dejligt:-)

Hvor er det svært

altså at lade være med at være optimistisk. Jeg syntes ellers at jeg igennem dette forsøg har kunne klare at holde en afstand og lade være med at tænke for meget på alt det behandlings tingel tangel. Og jeg har nydt at læse om adoption og siddet og vrælet over "når storken svigter" afsnit 3. Det gik bare lige ind, hvor var de glade da de hentede deres lille pige i Indien. Og jeg har haft det sådan at dette var jo bare lige et IUI mens vi venter på IVF.
Men lige nu kan jeg bare ikke lade være med at smile og forstille mig en gravidmave og morgenkvamlen hvor Mr. K, holder håret væk. Og det er altså fjollet for ægge et kun lige blevet blevet befrugtede, hvis vi er så heldig.
Hmmm, hvordan skal det dog komme til at gå???
Heldig vi har vi en rigtig stor begivenhed der snart skal ske, vi skal giftes. Der er 62 dage til. Det kan jeg få lov til at glæde mig til og tælle ned til. Det bliver til noget. Ikke som alle de gange jeg har været inde på http://www.b-a-b-y.dk/ og skrevet sidste mens. første dag, så når man hen til da 28-30 og så er det slut. Vores bryllup det bliver til noget. Og vi skal nok blive forældre, at det så godt måtte blive om små 9 måneder, det kan vi jo ikke bestemme.

Så er der dømt ventetid

I går var dagen for insemination, så nu starter ventetiden. D. 28/3 skal jeg have taget blodprøve - hmmm det er en helligdag, jeg må nok heller ringe på mandag og høre om det er rigtigt.
Jeg havde så ondt i min venstre æggestok i går, så jeg kunne næsten ikke være nogle steder. I dag er det heldigvis over.
Jeg ved ikke hvorfor, eller jo det gør jeg nok... men jeg er vild med hjemmesider om adoption. Jeg kan slet ikke lade være med at tude en lille smugle. Vi skal virkelig overveje hvor meget tid vi vil bruge i denne behandler verden. Det er jo en lille del at være gravid og føde, det store er jo daglig dagen og at se børne vokse op. Vi er vidst bare klar til at blive forældre - dejligt.

Så er starten gået

Så kom jeg også med på vogne og fik mig min egne blog. Og hvad skal den så handle om? Mig, eller retter mine tanker og nok mest om mine tanker om infertilitet.
Denne blog er startede midt i det hele. Jeg og mr. K er midt i 3. IUI. Jeg skal insemineres i morgen. Og så kommer der ellers 14 dages ventetid - 14 lange dage. Så der kommer nok en masse skriveri her.
I dag er en ganske speciel dag min og mr. K's 5 årsdag og nu ved alle der kender til IUI at det betyder at der ingen sjov under dynen er i dag, når den står på insemination i morgen.