Den frygtede samtale

I dag var dagen hvor vi var til samtale, for at tale om hvad der nu skulle ske og om hvad det betød at jeg nu havde været biokemisk gravid to gange. Og det var kun positivt, for det sværeste er at blive gravid. Og hvis man tager 100 æg fra en kvinde på 28 vil mindst 30 % være genetisk dårlige. Det er altså bare at klø på og vente på et perfekt æg. Han tilføjede da at hvis det skete 5-6 gange, så var det ikke så godt længere.
Så nu burde jeg være glad? Men det er jeg faktisk ikke helt – jeg ved godt det er mærkeligt. Jeg tro, jeg havde fået forberedt mig selv så godt på dårlig nyheder, at jeg helt havde glædet mig til at stoppe behandlingen. Jeg er glad, men et eller andet sted havde det været rart at komme videre, jeg vil jo for pokker bare være mor.
Starter på Perlutex i morgen, så jeg kan få mens. og vi kan komme i gang, vi kan nemlig godt nå et forsøg inden sommerferien.