Jeg er her

Amocca spurgte om jeg stadig var her? Og jo det er jeg. Jeg følger med gys og gru med i Rikkes liv. Og kan slet ikke tænke på hvordan jeg ville have. Men ellers er det ikke jeg tænker på børn. Det hele går op i bryllup :-) Jeg har slet ikke tid til at tænke på børn, ligger slet ikke mærke til børn på gader eller gravide maver. Eller jo når jeg er ved at trampe dem ned i Føtex, he he.
Men jeg går faktisk og venter på mens, så jeg kan nå at bliver færdig med at bløde inden bryllupsnatten, he he. Og så skal vi gang igen med puregon og indsprøjtninger i mave også på bryllupsdagen. Det bliver noget af en syn: skørter, tyl og slør og inden under kjolen, er der lige corsage der går langt ned så det dækker faktisk maven, og så er der trusser og hofteholder, hmmm. Det kan være der bliver dagen billedet:-)
Men jo jeg er her. Men gider i høre på en bryllupstosset kvindemeneske?