Runde bogen

Undringen var stor da jeg åbnede postkassen i dag. En stor konvolut til mig? Jeg skyndte mig op og åbnede den og sørme om det ikke var ”projekt baby”. Og da jeg sendere var den obligatoriske tur rundt på diverse blogs, kunne jeg jo også læse hvad Amocca havde skrevet om bogen. Da jeg en ½ time sener sad med min Cafe latte og skulle til at begynde havde jeg ikke de store forventninger til bogen. Jeg blev dog hurtigt fanget og der gik ikke lang tid inden at jeg havde læst de første 100 sider. Jeg kunne virkelig godt genkende mig selv i nogle af de her ting, ikke at jeg er som hovedpersonen. Jeg kan dog virkelig godt forstå hende. Jeg læste videre og videre og så ringede manden og sagde at han var på vej hjem, hold da op, jeg manglede kun 60 sider. Jeg var virkelig blevet underhold, havde grin flere gange over genkendelsens glæde og fældede en enkelt (eller 100) tåre. Jeg syntes virkelig godt om bogen – den er på ingen måde velskrevet eller intellektuelt – men en meget enkelt beskrivelse af en kvinde der er bare gerne vil have et barn. Og det kunne jeg virkelig godt forholde mig til. Så jeg vil give jer andre, der har læst den, ret i at den ikke er velskrevet, men jeg lagde bare ikke mærke til det undervejs. Så vel klart anbefale den til en dag hvor man har brug for noget let fordøjeligt og bare gerne vil underholdes. Jeg havde et par hyggelig timer i selskab med den.
Jeg vil nu sende den vider til Gitte.